Sporting Lissabon kræver omkamp
Sporting Lissabon ønsker ny kamp mod Schalke 04 efter at være blevet bortdømt i overtiden af onsdagens kamp.
Sporting Lissabon kræver omkamp mod Schalke 94 efter dommerfejl. Her ses holdet i aktion mod AC Horsens.
Sporting Lissabon kræver omkamp mod Schalke 94 efter dommerfejl. Her ses holdet i aktion mod AC Horsens. Foto: BONNERUP CLAUS/free


Den portugisiske klub Sporting Lissabon accepterer ikke udgangen på tirsdagens kamp i Champions League mod Schalke 04, som blev tabt 3-4 på et straffespark, som ifølge portugiserne var dømt forkert.

Den tyske klub meddeler, at Sporting er gået til Uefa for at få kampen spillet om eller få ændret resultatet.

- De har bedt om at få kampen spillet om eller alternativt få et point for uafgjort, skriver Schalke 04.

Stillingen var 3-3, da den tyske klub fik tildelt et straffespark i kampens overtid.

Den russiske dommer Sergei Karasev vurderede, at forsvareren Jonathan Silva tog armen til hjælp i straffesparksfeltet, men tv-billederne viste efterfølgende, at han brugte hovedet.

Eric-Maxim Choupo-Moting omsatte straffesparket til 4-3-scoringen, der sendte Schalke 04 op på fem point, mens Sporting har ét på sidstepladsen.

Sporting havde i øvrigt kæmpet sig tilbage fra 1-3 til 3-3, selv om holdet spillede i undertal efter et rødt kort i første halvleg.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.