Sporløst forsvundet i over en måned: Hvor er Jonas?
Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at komme i kontakt med den 39 årige Jonas Elfar Birgisson fra Kolding.
Jonas Elfar Birgisson blev sidst set 18. februar. Politiet har haft kontakt til forsorgshjem og sygehuse i håb om at finde ham, men uden resultat.
Jonas Elfar Birgisson blev sidst set 18. februar. Politiet har haft kontakt til forsorgshjem og sygehuse i håb om at finde ham, men uden resultat. Sydøstjyllands Politi


Sydøstjyllands Politi efterlyser den 39-årige Jonas Elfar Birgisson fra Kolding. Han har været sporløst forsvundet i over en måned.

Efterforskningen indtil nu tyder på, at Birgisson tilsyneladende har forladt sin bopæl - uden penge, papirer eller telefon. Han  blev sidst set 18. februar, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Jonas Elfar Birgisson er dansk af udseende, cirka 175-180 centimeter, spinkel af bygning og med skulderlangt mørkeblond hår, der ofte er sat i en hestehale. Han har typisk skægstubbe og fremstår usoigneret, ligesom han ofte er iført kasket og grønne kanvassko med hvidkant. Han har ingen synlige tatoveringer.

Den efterlyste beskrives endvidere som en enspændertype uden omgangskreds, og han taler dansk med islandsk accent.

Politiet har haft kontakt til sygehuse og forsorgshjem, men det har ikke givet resultat.

Har du oplysninger om Jonas Elfar Birgisson, må du endelig kontakte Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.

Jonas Elfar Birgisson beskrives som en enspændertype. Foto: Sydøstjyllands Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.