Spørgeskema får syge medarbejdere hurtigere tilbage på arbejde
Furesø Kommune har det laveste antal sygemeldinger i mange år, fordi kommunen bruger et specielt udviklet spørgeskema.
Af Mette Lauth
MERE
Comebacks undersøgelse viser, at længden af sygemeldinger i mange tilfælde hænger sammen med, at kvinder ikke kan finde balancen mellem fritid og arbejde, og mænd har problemer med ensomhed og økonomiske bekymringer.
Comebacks undersøgelse viser, at længden af sygemeldinger i mange tilfælde hænger sammen med, at kvinder ikke kan finde balancen mellem fritid og arbejde, og mænd har problemer med ensomhed og økonomiske bekymringer. Modelfoto: Iris/Scanpix/arkiv


Noget så simpelt som et spørgeskema kan sikre, at medarbejderne kommer hurtigere tilbage på arbejde efter en sygemelding.

Det er virksomheden Comeback, der har udviklet spørgeskemaet, som man bruger i fem jobcentre landet over, og som bliver rost af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

En af af de kommuner, der benytter sig af spørgeskemaet, er Furesø Kommune.

Her mener centerchef Flemming Sommer, at metoden er en del af forklaringen på, at kommunen har det laveste antal sygemeldte i mange år.

- Vi kan se at dem, der svarer på spørgeskemaet, har omkring to ugers kortere sygemelding end de andre, siger Flemming Sommer til Avisen.dk.

Flemming Sommer nævner er eksempel på en borger med et brækket håndled, der udfyldte spørgeskemaet fra Comeback.

- Her fremgik det sig, at håndleddet var brækket under tumult med en ex-partner, som hun var angst for.  Det betød, at vi kunne rådgive og vejlede om den situation. Ellers var det nemt bare blevet en sygedagpengesag om en brækket hånd, siger han til Avisen.dk.

Ikke kun en årsag

Tanken bag Comebacks model er, at der ofte ikke kun er én årsag til, at sygemeldte er lang tid om at komme tilbage på deres arbejde. Ensomhed, økonomiske bekymringer eller problemer med at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen er også med til at afgøre, hvor lang tid man er sygemeldt.

Virksomhedens hovedtese er, at længden af sygemeldinger ikke hænger sammen med diagnosen. Tesen er baseret på en stor undersøgelse af 4.000 sygeforløb. Den viser, at længden af sygemeldinger i mange tilfælde hænger sammen med, at kvinder ikke kan finde balancen mellem fritid og arbejde, og mænd har problemer med ensomhed og økonomiske bekymringer.  

- Det, der gør en forskel, er at hjælpe de sygemeldte til at mestre deres eget liv. Sætter man ind der, hvor det gør allermest ondt, og hvor den sygemeldtes bekymringer er størst, sker forandringen hos den enkelte, siger direktør i Comeback Mette Stryhn.

Arbejde med brækket arm

Metoden bygger på en webløsning, hvor sygemeldte besvarer 60-80 spørgsmål, som ifølge direktøren kan bruges til at forudse risikoen for langvarig sygemelding med 91 procents sikkerhed.

Spørgsmålene afdækker forhindringer for, at den sygemeldt kommer på arbejde. Efterfølgende skal der hurtigst muligt en indsats i gang. 

Hvis man lærer sygemeldte at tage ansvar for eget liv og mestre livsudfordringer, for eksempel ved et to-tre dages coachingforløb, så nedbringer det længden af sygemeldingen, mener Mette Stryhn.   

Comeback mener, at firmaets metode er anderledes end alle andre screeningsværktøjer, da de har fokus på, hvad der skal til for at personen bliver rask igen.

- Vi ser ikke på, hvad der skal til for at personen bliver rask, for man kan godt arbejde, når man er syg. For eksempel kan man godt passe omstillingen, selvom man har brækket armen, hvis man får et headset, siger hun. 

Mette Stryhn understreger, at der er undtagelser, hvis man for eksempel har kræft eller brækker ryggen. Ellers mener hun man skal se mere på, hvad der ligger bag symptomerne end på diagnosen.

Arbejdsgiverne mangler 

Merete Labriola er seniorforsker Marselisborg Centeret, der arbejder med tilbagevending til arbejdsmarkedet.

Hun har for Avisen.dk læst forskningsrapporten, der ligger bag Comebacks model til at forkorte sygefravær, og hun er overordnet positiv.

- Det er et godt arbejdsredskab, de har lavet, og vi mangler redskaber. Og deres argumentation er jeg fuldstændig enig i. Der er meget, der taler for, at man skal kigge mere på arbejdsevnen og motivationen hos den sygemeldte end på diagnosen og funktionsevnen, siger hun.

Merete Labriola mener, at svagheden er, at modellen ikke har arbejdsgiverne med.

- Når man skal tilbage på arbejdet efter sygdom, så foregår det ude på arbejdspladserne. Det er arbejdsgiverne, der skal sige ja. Sagsbehandlerne og de tværfaglige team i kommunerne kan være nok så gode, hvis man er på en arbejdsplads, hvor man for eksempel ikke vil have folk, der ikke er 100 procent på, siger hun.

Derfor tror hun mest på Comebacks model i opgangstider, hvor der er plads til alle på arbejdsmarkedet.

- Jeg tror, vi skal løse det her mere kollektivt og individuelt. Jeg tror ikke Comeback kan halvere længden af sygefravær, men jeg tror faktisk godt, at de kan nogle ting, siger Merete Labriola.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.