Spis dette i stedet for at drikke mælk
Spiser og drikker du ikke mælkeprodukter, kan det være svært at få nok kalk igennem kosten, men der findes heldigvis andre fødevarer, som du kan spise i stedet.
Hvis du ikke bryder dig om mælk - eller ikke kan tåle det - er der andre gode alternativer.
Hvis du ikke bryder dig om mælk - eller ikke kan tåle det - er der andre gode alternativer. Colourbox / Modelfoto


Lige siden vi var små, har vi fået at vide, at mælk og ost er godt for knoglerne. Mejeriprodukter indeholder som bekendt kalk, og får vi ikke nok kan vi komme til at døje med knogleskørhed senere i livet. Men hvad nu hvis du ikke er specielt vild med mejeriprodukter, eller du er veganer eller laktoseintolerant?

Ja så findes der heldigvis andre madvarer, som du kan optage kalk eller calcium igennem. Ifølge læger og ernæringseksperter skal man ca. have 800 mg kalk hver dag. Det svarer til ca. fire glas mælk. Her kan du se, hvordan du eller kan få kalk igennem kosten.

Tofu

I stedet for at spise mælk, yoghurt og ost, kan du kigge på, hvad der findes af soyaprodukter. Udvalget er stort, men vil du gå efter vegetarernes favorit, skal du vælge tofu.

100 gram tofu vil give dig 540 mg, calcium. En anden bonus ved at spise tofu er, at du får mere energi i soveværelset. Studier viser nemlig, at du får et mere aktivt sexliv ved at spise soyabaseret mad, skriver KK.no.

Hvilke kosttilskud har kvinder egentlig brug for. Få svaret på femina.dk

Grønkål

Ikke alene er grønkål noget af det sundeste, man kan spise, grønkål er også rig på store mængder kostfibre som A, E, og B6-vitamin. Derudover indeholder den B-vitaminet folat og Vitamin-C.  Bare 100 gram grønkål indeholder mere kalk en 1 dl. mælk nemlig hele 157 mg.

Broccoli

Vi hører jævnligt om, hvor sund broccoli er, og der er faktisk heller ikke grænser for, hvor god den er for helbredet. Udover at den er fyldt med kalk, så er den også propfyldt med C og D-vitaminer. Spiser du bare 200 gram får du 88 mg kalk.

Vitaminmangel afsløres af neglene. Så ser de nemlig sådan ud. Læs mere på familiejournalen.dk

Appelsin

Appelsiner er fyldt med C-vitaminer og antioxidanter, og er du forkølet og føles dit hoved tungt, er der ikke noget bedre end at spise for eksempel appelsiner. Men udover at give immunforsvaret et boost, så fylder en stor appelsin også kroppen op med kalk, hele 74 mg giver den dig.

Figner

Figner smager godt med deres søde smag, og spiser du ca. 100 gram i tørret form, optager du 162 mg calcium. Figner holder også blodtrykket nede, da den også er rig på magnesium.

Selvom det er vigtigt at få nok kalk, er det også vigtigt at supplere med D-vitamin, ellers kan kroppen nemlig ikke optage kalk. D-vitamin finder man blandt andet i fisk, æg og kød.

Af Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.