Specialstyrker sendte sørgende væk fra Notre Dame i Paris
Paris' store katedral åbnede for folk, der ville mindes de døde. Men politiet sendte mange bort.


Hundredvis af sørgende franskmænd var først på aftenen søndag samlet foran katedralen Notre Dame i Paris for at mindes de mindst 129, der døde som følge af flere angreb fredag aften.

Stemningen var trykket, og der blev kun konverseret lavmælt de mange sørgende imellem.

Mange hundrede blev dog afvist af specialstyrker foran den verdensberømte katedral. De måtte vende hjem, da myndighederne mente, at det store opbud udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Trods den matte stemning hidsede enkelte sig op, da det gik op for dem, at de ikke kunne få lov til at deltage for at vise deres respekt. Andre gik bort i tavshed.

Ligesom ved de mange improviserede mindesmærker i Paris vogtede specialstyrker og metalhegn indgangen til katedralen fra begge sider. Store forsamlinger er forbudt, efter at gerningsmænd fredag aften angreb fodboldstadionet Stade de France, flere restaurationer og et spillested i hjertet af Paris.

- Det er ikke steder, som turister kender, så nogen stedkendte må have fortalt gerningsmændene om dem. Det er skræmmende, siger en ophidset og gestikulerende franskmand, som ikke ønsker at blive navngivet, til Ritzaus udsendte.

Ligesom andre seværdigheder i Paris var kirken søndag lukket for turister, men den åbnede, så kirkegængere kunne samles til messe klokken 18.30.

Klokken 18.15 lød klokkerne fra den mægtige katedral i en særlig hilsen til de døde og for at indkalde til messen, som blev gennemført for dem, der nåede ind.

Ifølge Vatikanet sagde kardinal Andre Vingt-Trois i en erklæring til franskmændene, at "vores land kender til smerten ved at sørge og skal stå imod det barbariske, som fanatiske grupper står bag".

Kort efter messen blev indledt, skabte en række brag ny panik godt to kilometer mod nord.

Hundredvis af mennesker løb væk fra Place de la République, hvor mange var samlet i sorg.

Ambulancer og politibiler bragede gennem byen med sirenerne tændt, mens folk undrende måtte spørge nogle af de mange specialstyrker på gaden, hvad der var sket.

Andre brugte deres smartphone til at orientere sig på nyheds- og sociale medier.

Efter nogen forvirring stod det klart, at der ikke var tale om et nyt angreb. Betjente på pladsen siger til Ritzaus udsendte, at der ikke skete noget. Flere medier mener at vide, at bragene stammede fra fyrværkeri.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.