Specialpædagog om besparelser: Vores arbejde bliver ren brandslukning
Regeringens nye besparelser på børneområdet gør det pædagogiske arbejde til samlebåndsarbejde, mener specialpædagog.
Besparelser på børneområdet kan få særdeles dårlige konsekvenser for både personale og børn i specialområdet, forklarer Flemming Hørdum Gertsen, der arbejder som pædagog.
Besparelser på børneområdet kan få særdeles dårlige konsekvenser for både personale og børn i specialområdet, forklarer Flemming Hørdum Gertsen, der arbejder som pædagog. Privat foto.


Pædagoger i landets daginstitutioner må se langt efter de ekstra penge, som de var blevet stillet i udsigt af den tidligere SR-regering.

Det ærgrer 42-årige Flemming Hørdum Gertsen, der arbejder som specialpædagog ved Lillerød Skole i Allerød.

Han er bekymret for sine egne og kollegaernes fremtidige arbejdsvilkår. Og så er han bange for, at det rammer samfundets mest udsatte børn, som han til dagligt arbejder med.

- Det rammer børnene indenfor specialområdet, fordi mange af de børn, som i dag er placeret i specialområdet, de hives tilbage i normalinstitutionerne, siger han til Avisen.dk.

Selvmål

Af regeringens finanslovudspil for 2016, som Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer tirsdag formiddag, fremgår det, at den tidligere regerings børneudspil skal sløjfes. Over de næste fire år skal der i stedet spares 2,4 milliarder kroner på børneområdet.

Det er en særdeles kortsigtet strategi, påpeger Flemming Hørdum Gertsen, der har arbejdet med specialpædagogik i ti år.

Det er langt fra ligegyldigt, hvilken start på livet man giver børn, mener han. Og med besparelserne bliver det blandt andet endnu sværere, end det er i dag, at få udsatte børn gjort klar til almindelige skoletilbud.

Og hvis børnene fra start af kommer skævt i gang, kan det få uheldige konsekvenser på længere sigt, forklarer Flemming Hørdum Gertsen.

- Hvis vi fejler i vores arbejde, kan børnene for eksempel komme til at leve hele livet på overførselsindkomst eller havne i kriminalitet, siger han.

Kun tid til at slukke brande

I forvejen er Flemming Hørdum Gertsen og hans kollegaer nogle gange nødt til at prioritere, hvor skidt børnene har det i forhold til, hvem de retter deres opmærksomhed imod, forklarer han.

Derfor gruer han for, at hans arbejde på et tidspunkt kun bliver brandslukning uden tid til det pædagogiske arbejde, som børnene udvikler sig af.

Og hvis der ikke længere er tid til omsorg for det enkelte barn, vil det have en uheldig konsekvens for pædagogernes arbejdsglæde, forudser Flemming Hørdum Gertsen.

- Den følelse, man har i maven, når man går fra arbejde, har meget at gøre med, om man føler, man gør et ordentligt stykke arbejde. Og det vil vi ikke føle, hvis vores arbejde med børnene bare bliver samlebåndsarbejde, siger han.

Mindre rustet personale

Milliardbesparelserne går ikke kun udover børnenes muligheder for at udvikle sig, men også dem, der skal tage sig af dem.

En del af den tidligere regerings børnepakke indebar nemlig også mere efteruddannelse til pædagoger.

Ifølge Flemming Hørdum Gertsen vil det være et tab for både børn og voksne, at der fremtidigt bliver dårligere mulighed for kompetenceudvikling.

- Når man fjerner kvalitetsløft til personalet, bliver det sværere at imødekomme det stigende behov for særlige tilbud til børn med forskellige udfordringer, siger Flemming Hørdum Gertsen.

Personalet vil blive mindre rustet, og på den måde bliver det endnu svære at udføre et godt stykke arbejde, fortæller han.

Særligt inden for specialområdet er det vigtigt at følge med i udviklingen inden for den pædagogiske forskning, mener han.

Af den grund frygter han, at det nu bliver sværere for pædagogerne at varetage de opgaver, de står over for.

Dårligere arbejdsmiljø

En anden ting, som pædagoger kan vinke farvel til, er flere pædagoger i daginstitutionerne. Det var ellers også en del af det nu kasserede børneudspil.

I starten af dagen er Flemming Hørdum Gertsen sammen med tre kollegaer om ti børn med specielle behov. Mens han, når det bliver eftermiddag, kun er sammen med en enkelt anden voksen til de samme ti børn.

På bare fire år har han oplevet en halvering af personalet. Og han kan slet ikke se for sig, hvordan hverken børn eller voksne skal kunne holde til endnu en indskrumpning af personalet.

Færre normeringer er nemlig det område, der rammer pædagogerne absolut hårdest, forklarer han.

- Problemet er, at vi pædagoger hele tiden skal løbe hurtigere, men vi indfinder os, selvom vi har fået ringere vilkår, fordi børnene er alfa omega. Men hvis man bliver ved med at forringe vores område, vil det skride i svinget, så bliver vores arbejde så dårligt, at det går udover børnene, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.