Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sparkede Henrik ihjel: 16-årig kan være ude om et år

Den 16-årige Rasmus Popenda, der brutalt bankede en mand ihjel og filmede det på sin mobiltelefon, kan være på fri fod allerede om et år

10. aug. 2008 kl. 20:18 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkivfoto: Avisen.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Fire års fængsel. Det var, hvad den 16-årige Rasmus Popenda fik for at have banket Henrik Bjerremand Kristensen, så han døde. Men allerede om et år kan drabsmanden igen være fri.

Faktaboks

Kim Andersen, retsordfører for Venstre

»Jeg kender ikke alle detaljer i sagen, men er umiddelbart overrasket over den meget milde dom. Det er krænkende for retsfølelsen, og vi vil drøfte med justitsministeren, om unge automatisk skal have rabat på deres dom.«

Karen Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne

»Det er stødende for min retsfølelse, at et menneskeliv er så lidt værd. Jeg ser gerne, at unge volds- og drabsmænd i særlige tilfælde kan blive sigtet som voksne.«

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti

»Det er fuldstændig ubærligt, at gerningsmanden kan være på fri fod om så kort tid. Hvis ikke justitsministeren kommer med et lovforslag hurtigt, så gør vi det. Vi vil have fjernet de rabatordninger, der findes for unge kriminelle.«

Kriminelle unge under 18 år bliver nemlig som udgangspunkt prøveløsladt, når blot halvdelen af deres dom er afsonet.

Og da Rasmus Popenda allerede har siddet varetægtsfængslet et år på en sikret ungdomsinstitution, kan han altså blive prøveløsladt om kun et år. Det fortæller Bodil Philip, fængselsinspektør i Ringe Statsfængsel, hvor den 16-årige sandsynligvis skal afsone sin dom.

»Voksne afsoner som regel to tredjedele af dommen, inden de prøveløslades, men med unge er det som regel, når halvdelen af dommen er afsonet,« siger hun.

Bodil Philip understreger dog, at det altid er en konkret vurdering fra sag til sag.

Smadrede kranium

I oktober sidste år overfaldte den dengang 15-årige Rasmus Popenda den 48-årige Henrik Bjerremand Kristensen, der var på vej hjem efter en sammenkomst med sit fodboldhold.

Her blev Henrik Bjerremand tævet ihjel og mishandlet til ukendelighed. Hans kranium blev smadret af spark. Bagefter stjal den 16-årige sit offers pung og nøgler og filmede den livløse, mishandlede mand med sin mobiltelefon.

Politikere er dybt forargede over, at ofrets familie og venner allerede om et år kan risikere at møde Rasmus Popenda på gaden, og de vil nu undersøge mulighederne for, at unge under 18 år, der begår særlig rå, afstumpet vold, ikke får særbehandling på grund af deres lave alder.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
11.08-2008 | 07:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.08-2008 | 08:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.08-2008 | 08:39 af Lars Nielsen
Det vil virkelig være noget der krænker retsbevidstheden hos vel ca. 85 procent af voksne danskere, bortset fra SF, Rad og enhedlisten, der jo mener sådanne typer skal vartes op i hoved og røv.
 
 
11.08-2008 | 09:32 af Peter Schaufuss
Hvis ikke denne retspraksis giver folk lyst til selvtægt, så ved jeg ikke hvad der ellers gør.

Hvis det var et af mine familliemedlemmer der var blevet myrdet så groft og morderen var på fri fod efter 1 år tør jeg slet ikke tænke på hvad jeg ville have lyst til at gøre hvis jeg mødte ham.

Og ja, jeg skriver "morder" - at han kun bliver dømt for "vold med døden til følge" og ikke "manddrab" er mig en gåde. Når man mishandler et menneske så meget at politiet er i tvivl om hvorvidt han er skudt i hovedet eller ej - så er det ikke en "fejl" - så ved man sgu' godt at han dør af det!

At man så ovenikøbet flytter liget så man bedre kan filme det med sin mobiltelefon er bare dråben der får det allerede overfyldte bæger til at briste.

Jeg er chokeret og rystet over hvor blødsødent vort retssystem er blevet - det er slet ikke gearet til denne type psykopater.
 
11.08-2008 | 10:06 af Ronnie Jensen
jeg vil sku håbe at anklageren anker sagen så han kan få en ( meget ) større dom end den han fik. det er jo fuldstændig vanvittig at han allerede bliver lødsladt om et år. når han bliver flyttet til det fængsel som han skal afsone i, går der kun 10 uger så kan han få overlov. så render han rund ude hver tredje weekend.
 
11.08-2008 | 10:35 af Birger Kristiansen
ja det er utroligt, denne afstumpede person burde aldrig løslades mere, det er fallit for vores retssystem at dommere i den grad "misbruger" systemet. Dette var jo ikke et uheld, men overlagt mord.
 
11.08-2008 | 14:41 af Preben Vestergaard
Ja farcen mindre jo mere om en Gog film fra Hollywood.
En farce hvor den døde rejser sig efter mordret, og den skyldige forlader fængslet efter optagelsen.
Hvor er retfærdigheden, lov og ret, tror de kære og særdeles velløndene jurister skulle gå en tur ned ag strøget, på et velkendt dommerhus står ( Med Lov Skal Land Bygges) men det gælder måske ikke længere.
Alle ved hvad konsekvenser er af at dræbe en person, dit liv stopper her og det om du er 18 eller 48, den resterende tid er spildt, det bør have en særdeles stor og hård konsekvens, og for mig er en ø omkrig Tailand helt ok, de er billige og så kan de bo der resten af tiden, mad finder de nok, det gør man hvis bliver sulten nok -- Lad os få Lov og Ret i Danmark
og det både fra lav til høj
 
12.08-2008 | 12:38 af Isabella Balkert
Man kan tage sig til hovedet over dommerstanden idag. Den unge mand burde have været dømt til psykopatforvarring på ubestemt tid, med et tilbud om resocialisering, fordi det mord han har foretaget på en sagesløs er en psykopatisk gerning.

En straf, burde være samfundets sikkerhed for at der ikke går psykopater omkring der kan true sikkerheden, igen igen - Eller i det mindste en tilbageholdelse, der garanterede at den person der lukkes ud, er en mindre trussel, end den person man lukkede inde.

Idag ser man kun på frihedsberøvelse som en straf, ikke som et resocialiseringsprojekt, hvor man også forsøger at indhente informationer til samfundet, der kan forklare os hvordan det kunne gå så galt, så man kan forebygge og samle andre unge op, der også kunne være på vej ud i brutal- eller morderisk vold mod andre sagesløse.

Vores staffesystem er fuldkommen middelalderligt som det foregår nu.

Set i lyset af dommene mod Riiskjær og Farum Borgmesteren er fire år, med mulighed for frifindelse efter et - Ren galimatias, så jeg vil foreslå at man tester dommernes psykiske habitus, før man sætter dem til at dømme på en måde der synes fuldkommen grotesk.

De indvandre forældre der systematisk havde tæsket deres datter i årevis og endog forsøgt at slå hende ihjel, fik ikke så meget som en næse for deres optræden og der er alt for mange eksempler på at man kan tæske, og forfølge kvinder i årevis, uden det har nogen som helst konsekvens, mens økonomiske berigelser og dyr rødvin åbenbart kan udløse de rigtig lange fængselsstaffe - Jeg finder det grotesk.
 
 
12.08-2008 | 19:15 af Ole Wolf
Isabella: Du kan jo overveje om d'herrer Riskjær og Brixtofte, at de systematisk og over en lang årrække med fortsæt ødelagde livskvaliteten for tusindvis af mennesker. Der er desværre ingen, der ved, om de drev nogle mennesker til selvmord, da disse mennesker så deres livsopsparinger forsvinde ud i den blå luft.

Og i modsætning til den 16-årige har hverken Riskjær eller Brixtofte erkendt, at de på noget tidspunkt skulle have gjort noget galt.

Hvis ikke DET kvalificerer til høj straf, så ved jeg snart ikke, hvad der kan gøre det.
 
13.08-2008 | 18:01 af Isabella Balkert
Ole Wolf,

Jeg finder din idé om at Riskjær og Brixtofte, systematisk og over en lang årrække - Med fortsæt skulle have ødelagt livskvaliteten for tusindvis af mennesker, for fuldkommen grotesk og overdrevet ud i det hysteriske.

både Riskjær og Brixtofte har skabt noget, mange mennesker har været utrolig glade for. AT Brixtofte alene bliver dømt, er grotesk, når alle ved at mange vidste hvad der foregik, uden at bremse det.

Brixtoftes visioner burde have været holdt i snor, klart nok, men han har da givet ønsket at gøre det godt for Farumborgerne, det er jo også derfor de elsker ham, rigtig mange af dem og Farum Stadion står da også tilbage til alle de sportsglade, fremover.

Alle de gamle der kom ned i varmen husker sikkert også på Brixtofte med glæde.

Riskjær, har da også været skabende - Og nogen gange løber den store skaberkraft fra financieringen, men også nogen af de bedre visioner fra Riskjær, har da overlevet til glæde for rigtig mange.

Cybercity er en virksomhed der giver gode gager til alle der er ansat der.

Med hensyn til den 16 årige, der fuldkommen uden provokation af nogen art, finder på at tæske en ung mand ihjel - For bagefter at fotografere sin udåd, en sådan mand kan man simpelthen ikke have gående frit omkring, det siger sig selv.

At han idag siger han er ked af det - Det mener jeg han siger fordi det er det klogeste forsvar for ham selv.

Hvis man havde dømt Brixtofte og Riskjær til selv at godtgøre ofrene for deres økonomiske uansvarlighed, så finder jeg at det havde været en klogere form for dom.

Idag sidder de begge med udsigten til et ophold i fængsel, på statens - skatteborgernes regning, mens deres formuer yngler - Hvilken form for retfærdighed er der i det?

Og hvordan håndterer samfundet en psykopat der bare har lært endnu flere uvaner i fængslet - Fordi fængsels systemet ikke arbejder på at resocialisere folk - Faktisk er det nærmest tværtimod, fordi man lukker øjnene for hvor dårligt fængselsmiljøet er og hvor meget psykopaterne dominerer de andre fanger i fængslet.

Det er middelalderagtigt, den måde vi håndterer straf på og det er under alle omstændigheder ikke til samfundets bedste som det foregår nu.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites