Sparekrav rammer skoler forskelligt: Erhvervsskoler og AMU betaler prisen
Regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet vil især ramme erhvervsskoler og AMU-uddannelser, som ikke har en lige så god økonomi som gymnasier og SOSU-skoler.
De generelle besparelser vil især ramme uddannelsen af ledige samt en storstilet reform af erhvervsuddannelserne.
De generelle besparelser vil især ramme uddannelsen af ledige samt en storstilet reform af erhvervsuddannelserne. Foto: Scanpix


Der er meget stor forskel på, hvor polstret landets uddannelsesinstitutioner er til at håndtere regeringens bebudede besparelser på sammenlagt 8,7 milliarder kroner over de næste fire år. En analyse af regnskaberne for ni store uddannelsesområder, som Ugebrevet A4 har gennemført, viser, at mens eksempelvis gymnasier og SOSU-skoler har overskud, så kører tekniske skoler, landbrugsskoler og AMU med underskud.

Derfor risikerer de bebudede generelle besparelser særligt at ramme uddannelsen af ledige samt en storstilet reform af erhvervsuddannelserne. For når uddannelsernes økonomi er forskellig, bliver det også uens, hvordan man mærker besparelserne, forklarer Peter Bogetoft, professor i økonomi på CBS.

- Enten kan man nedbringe sit overskud eller kvaliteten af undervisningen. Grønthøstermetoden kan lige så godt gå ud over kvaliteten, som den kan ramme opsparingerne, siger han til Ugebrevet A4.

Tre år i træk har AMU Syd haft underskud på sammenlagt 11,8 millioner kroner. Medarbejdere er skåret væk, men der er grænser for, hvor mange undervisere og personer i administrationen, der kan undværes, når man fortsat skal levere et bredt udbud af AMU­kurser, understreger direktør Mogens Jørgensen.

- Det er galimatias, det der foregår. Hvis vi skal skære yderligere, skal vi nedlægge uddannelser til hele brancher. Det vil så betyde, at virksomheder og ledige i Sydjylland inden for bestemte brancher ikke vil kunne få de AMU­-kurser, de efterspørger. Hvis man om et par år savner arbejdskraft og skal efteruddanne folk, så er de uddannelsesmuligheder, der ikke mere, siger han til Ugebrevet A4.

Sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget erhvervsuddannelsesreformen, som skulle højne kvaliteten i form af mere og bedre undervisning. Nu følge besparelser. Det hænger ikke sammen, mener siger Jakob Engel­Schmidt, EUD­direktør på Niels Brock i København og tidligere folketingsmedlem for Venstre:

- Man har ophøjet uddannelserne med den ene hånd, men slår os med sparehammeren med den anden. Det er ubegribeligt.

Falkonergårdens Gymnasium og HF er et af de steder i landet, der præsterer det største overskud - 29 millioner kroner over de seneste tre år.

- Det kan ikke være meningen, at gymnasierne skal betale for, at andre uddannelser ikke kan trække unge mennesker til sig. De stegte duer kommer ikke flyvende ind ad vinduerne hos os. Vi har haft rettidig omhu og arbejdet med elever og frafald, understreger rektor Kirsten Cornelius.

På Christiansborg mener flere partier dog, at der er behov for at undersøge om de generelle besparelser, som regeringen har bebudet, rammer særlige uddannelser ekstra hårdt. Det gælder også regeringens støttepartier, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som ønsker at kigge på den såkaldte taxameter-ordning, der giver skolerne penge efter det antal studerende, som de optager.

- Besparelserne virker ekstra hårde for uddannelser med lavt taxameter. Man skal se på, om taxameteret skal justeres, siger Jens Henrik Thulesen Dahl til ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.