Spar nemme penge på varmeregningen: Tjek din bolig for isolering
Før du begynder at tænke på alternative varmekilder, skal du gennemgå dit hus og sørge for, at det ordentlig isoleret. Er det ikke det, kan du nemt få det efterisoleret og holde varmen til vinter.
Er din bolig pivkold og fryser du indenfor, er det måske på tide at tjekke den for isolering.
Er din bolig pivkold og fryser du indenfor, er det måske på tide at tjekke den for isolering. Scanpix


Går I rundet derhjemme med ekstra store bluser og lange sokker, når det bliver efterår og vinter for at spare på den høje varmeregning, så har jeres bolig muligvis brug for noget mere isolering.

Bolius råder i VoresVilla boligejere til få efterisolering, før de finder nye varmekilder. Det gør de, fordi det er forholdsvis nemt at gå til. Vi opridser her et par af deres nemme råd:

1.
Hvornår bør du tænke på, om din bolig er godt nok isoleret? Det bør du, hvis du bruger mere end 144 kilowatttimer om året pr. kvadratmeter. Gør du det, er det på tide at gøre noget ved situationen.

2.
Det er vigtigt, at dit hus er hulmursisoleret, og er det ikke det, er det et rigtig godt sted at starte. Bolius siger, at den ekstra udgift tjener sig hjem igen efter en kort årrække.

3.
Har I ikke energi eller råd til at gennemgå hele jeres bolig og opgradere med isolering alle steder, skal I begynde med de rum, hvor I bruger mest tid. Det kan være køkkenet og stuen.

4.
Er du sikker på, at isoleringen er godt fordelt over hele boligen? Kig efter, om der er områder på eksempelvis loftet, som slet ikke er isoleret. Er der det, så put noget på her, i stedet for at putte ekstra på de steder, hvor der allerede er, for det giver angiveligt en bedre samlet besparelse. Men hav stadig tanke på de områder, hvor I opholder jer mest.

5.
Har I meget gamle vinduer i jeres bolig, giver det også god mening at skifte dem ud. Er de mere end tyve år, kan I skifte dem ud og spare på varmeregningen. Er vinduerne yngre vil det også hjælpe, men her skal I lige gøre op, hvad det koster at købe dem og sætte dem i.

6.
Har I tilgængelige varmerør i boligen, er det også her en god idé at putte isolering rundt om. Det er klart, at hvis de er med til at opvarme et rum, skal I ikke gøre det, for så har de jo et formål. Men har de ikke det, er det en af de mange tiltag, som på sigt vil gøre varmeregningen mindre og hjælpe jer ud af de varme stiktrøjer.

Vil du have flere gode råd og dybere forklaringer, finder du dem på VoresVilla.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.