Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Spanske unge og politi slås i Madrid

Nogle få uromagere fik en fredelig minearbejderdemonstration til at løbe løbsk i den spanske hovedstad Madrid.

11. juli 2012 kl. 19:38
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Kriseramte spanske kulminearbejderes demonstration i hovedstaden Madrid udartede sig onsdag, da unge begyndte at kaste sten og fyrværkeri mod politiet, der svarede igen med stave og gummikugler.

Sammenstød mellem de unge demonstranter og fremrykkende politi resulterede i 23 lettere kvæstede, oplyser ambulancepersonale.

Frustrationer over den spanske recession og den forværrede finansielle situation har fået det hele til at koge over.

Under en protestmarch har titusinder af demonstranter kastet med fyrværkeri, glasflasker og sten mod mandskab fra uropolitiet, der beskyttede sig med deres skjolde, fortæller et øjenvidne.

Politiet kunne ses på jagt efter demonstranter, som blev pågrebet og banket med stave, mens ordensmagten affyrede gummikugler op i luften for at sprede deltagere, da marchen nåede det tætbevogtede industriområde i det nordlige Madrid.

Fem personer er blevet anholdt, siger politiet.

De sårede omfatter 12 demonstranter, seks politifolk, tre tilskuere og to journalister.

I nærheden blev en anden gruppe demonstranter uden for Real Madrids fodboldstadium Santiago Bernabeu set kaste sten og øldåser mod urobetjentene. Politiet anholdt og sigtede en af dem.

- Forrædere, skam, skam, råbte demonstranterne.

Hundredvis af minearbejdere, der har vandret mere end 400 kilometer i de seneste to uger fra de nordligt beliggende kulområder har fået tilslutning af arbejdere fra andre områder.

Langt de fleste af dem er fredelige.

En stor menneskemængde havde også samlet sig i løbet af natten til onsdag i Madrid, hvor sympatisører, der raser over budgetnedskæringerne og arbejdsmarkedsreformer, fyldte gaderne for at byde minearbejderne velkommen.

/ritzau/AFP

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites