Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Spansk motorbåd eftersøgt i Kattegat

Alarm sætter gang i større eftersøgning syd for Anholt. Efter flere timer er der ikke fundet tegn på ulykke.

1. juli 2012 kl. 14:15 (opdateret kl. 15:01)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Eftersøgningen er indstillet.
Eftersøgningen er indstillet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Søværnets Operative Kommando modtog søndag en alarm om, at en spansk motorbåd var i havsnød i Kattegat omkring Anholt.

En eftersøgning med flere fartøjer og to helikoptere har dog været forgæves. Der er ikke fundet tegn på en søulykke, oplyser SOK.

Alarmen indløb klokken 04.43 søndag morgen via et satellitbaseret alarmsystem. Via systemet kan en båd i havsnød alarmere det land, hvor skibet er indregistreret, og det land, hvor skibet befinder sig.

Kort efter den første melding indløb en opdatering, der tydede på, at den nødstedte spanske båd befandt sig lige syd for Anholt.

To redningshelikoptere og ni både blev sendt til området for at søge efter spor af den spanske båd.

Blandt dem var redningsbåde fra redningsstationerne i Grenaa og på Anholt, patruljeskibet Havfruen og marinehjemmeværnets fartøjer Sabotøren, Andromeda, Apollo og Askø.

Samtidig forsøgte SOK at få oplysninger om båden via en samarbejdspartner i den spanske hovedstad, Madrid.

Trods en grundig eftersøgning omkring Anholt søndag formiddag lykkedes det ikke at finde en nødstedt båd eller eventuelle vragdele. Også sejlruter til og fra Anholt er blevet gennemsøgt uden resultat.

Da der ikke blev fundet tegn på en søulykke, og da der ikke er kommet flere alarmer, blev eftersøgningen indstillet kort efter klokken 11 søndag formiddag, oplyser SOK.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites