Spansk ekskonge kæmper imod faderskabssag
En belgisk husmor hævder at være datter af Juan Carlos, og hun kræver DNA-test af den tidligere konge.
Den tidligere spanske konge Juan Carlos har klaget til en domstol i Madrid over en faderskabssag fra en kvinde, som hævder at være hans datter.
Den tidligere spanske konge Juan Carlos har klaget til en domstol i Madrid over en faderskabssag fra en kvinde, som hævder at være hans datter. Foto: Colourbox/COLOURBOX.COM


Den tidligere spanske konge Juan Carlos har klaget til en domstol i Madrid over en faderskabssag fra en kvinde, som hævder at være hans datter, oplyser en juridisk kilde med forbindelse til sagen til nyhedsbureauet AFP.

Carlos' advokater forsøger dermed at afværge den 77-åriges første sag, siden han gav afkald på sin immunitet ved at abdicere i juni sidste år.

En spansk domstol besluttede i januar at undersøge anklagerne fra den 40-årige belgiske husmor Ingrid Sartiau.

- Juan Carlos har indgivet en anke over, at faderskabssagen er taget op, siger en juridisk kilde til AFP.

Ingrid Sartiau har også indgivet en klage, da domstolen endnu ikke har krævet en DNA-test fra den tidligere konge.

Er påstanden fra den belgiske kvinde, som er i slutningen af 40'erne, sand, vil det betyde at Juan Carlos fik hende ikke længe efter sit ægteskab med dronning Sofia i 1962.

Juan Carlos sad på den spanske trone i 39 år, og han overgav sidste år kronen til sin søn Felipe VI efter flere skandaler i kongehuset.

Blandt andet er Juan Carlos' yngste datter indblandet i en svindelsag, som fortsat kører.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.