Soulshock efter tragedien: Vi savner hende forfærdeligt
Den danske producer er i dyb sorg efter hustruens dødsfald.
Carsten 'Soulschok' takker for støtten i forbindelse med hustruens død - og beder nu om, at familiens privatliv respekteres i den svære stund
Carsten 'Soulschok' takker for støtten i forbindelse med hustruens død - og beder nu om, at familiens privatliv respekteres i den svære stund Scanpix - arkivfoto


Carsten 'Soulshock' Schack, der fredag mistede sin hustru Maxee som følge af et tragisk uheld, takker via sin manager for den støtte og opbakning, han har fået.

- Som helhjertet mor og hustru dannede hun centrum i vores verden. Vi savner hende forfærdeligt. Og vi vil gerne sige tak til alle, der har udtrykt deres kondolencer. Alle disse hilsner har været en stor trøst i disse utroligt svære dage, siger han via sin manager til BT.

Musikproduceren, der er født i Nordjylland, men i mange år har boet i Los Angeles, siger videre, at han slet ikke udtrykke, hvor ødelagt familien er efter det tragiske tab af deres elskede Maxee.

Var sammen i over 20 år

Maxee - døbt Charmayne Maxwell - døde fredag aften, lokal tid, i parrets hjem i West Hollywood ved Los Angeles.

Det amerikanske showbizz-medie TMZ mener at kende årsagen til det tragiske dødsfald. Ifølge TMZ er der tale om et grotesk uheld - Maxee faldt angiveligt og skar sig i halsen på et vinglas. Hun lå blødende og bevidstløs på gulvet, da Carsten 'Soulshock' kom hjem og blev i hast bragt på hospitalet. Men blodtabet var tilsyneladende for stort, og hun stod ikke til at redde.

Carsten 'Soulshock', der har været dommer i dansk 'X Factor', dannede par med Maxee i over 20 år. Parret fik en søn sammen.

Carsten 'Soulshock' har på både sin Facebook-side og Twitter lagt et smukt foto op af sin afdøde hustru. Et foto, som han lader tale for sig selv.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.