Vold på jobbet
Sosu-Kira tæsket på jobbet: "Hver gang, jeg lukkede øjnene, så jeg hans blik for mig"
Sosu-assistenten Kira er både blevet slået og kaldt skældsord på jobbet. Og hun er ikke den eneste, der oplever de barske arbejdsforhold.
- Vi arbejder i et sprængfelt, hvor man skal rumme rigtig mange ting, siger Kira, der gennem sit job som sosu-assistent arbejder med psykisk sårbare mennesker.  
- Vi arbejder i et sprængfelt, hvor man skal rumme rigtig mange ting, siger Kira, der gennem sit job som sosu-assistent arbejder med psykisk sårbare mennesker.   Foto: Cecilie Agertoft/Avisen.dk


En tung hvid porcelænstallerken bliver kastet gennem luften. Sosu-assistenten Kira når akkurat at træde et skridt tilbage, så den kun snitter hendes hals.

- Så når jeg lige at se det blik, han har i øjnene. Han er helt sort i blikket, siger hun.

På gulvet ligger rugbrødsmadder, der er fløjet af tallerkenen.

Det var den aftensmad, som Kira og hendes kollega netop havde afleveret til en mandlig beboer i hans lejlighed på det socialpsykiatrisk botilbud, hvor hun dengang arbejdede.

Beboeren havde en behandlingsdom og var kendt for at være impulsiv og utilregnelig.

- Der går rigtig mange tanker igennem hovedet, når man står i sådan en situation. Man ved jo godt, hvad der potentielt kan ske, fortæller Kira, da Avisen.dk møder hende i en forstad til København.

Den 43-årige Kira, der ikke ønsker at stå frem med sit fulde navn, har arbejdet i socialpsykiatrien i 23 år. Hun er flere gange blevet slået med knytnæveslag og er "ret ofte kaldt en dum kælling".

Knive og trusler er en del af hverdagen

Kira, der også i dag arbejder på et botilbud for psykiske sårbare borgere, er langt fra den eneste i sin branche, der har været udsat for fysisk og psykisk vold.

Avisen.dk kan i dag på baggrund af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet dokumentere, at knive, spark og kasten med ting mod personalet er en del af hverdagen på flere socialpsykiatriske botilbud.

Alligevel er der mange medarbejdere, der ikke bærer alarmer, så de kan tilkalde kollegaer ved overfald, fremgår det af aktindsigten.

Kira har kun båret alarmer, når hun har arbejdet på psykiatriske afdelinger. Men på de, bosteder, hun har været ansat, har det ikke været nødvendigt at have en alarm på sig, forklarer hun.

Det var hans blik, der forfulgte mig. Hver gang, jeg lukkede øjnene, så jeg hans blik for mig
Kira, sosu-assistent

Og hun har heller aldrig følt sig usikker, når hun mødte ind om morgenen, fortæller hun.

Sammenlignet med andre i hendes fag, synes hun da også, at hun er sluppet nådigt.

- Jeg er blevet slået fem eller seks gange. Det er ikke mange gange, men det er selvfølgelig for meget. Jeg går jo ikke på arbejde for at få knytnæveslag eller tallerkener i hovedet, siger hun.

Patienterne er ofte ikke færdigbehandlet 

Miljøet på bostederne er blevet mere barsk, oplever Kira.

Ifølge hende hænger det sammen med, at der er nedlagt et stort antal sengepladser i psykiatrien. 

- Hvis man ikke er færdigbehandlet, når man kommer ud i et botilbud, kan det nemt gå galt, påpeger hun.

At der er for mange såkaldte "svingdørspatienter", der ikke når at blive færdigbehandlet, er den 58-årige SOSU-assistent og tillidsrepræsentant Sadieh Masri-Pedersen enig i. Hun har i 15 år været ansat på bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion.

Hun finder det kritisabelt, at der ofte er for få på arbejde.

- Man kan ikke stramme normeringerne så meget, at det ender med at koste ansatte livet. Men i dag er det ofte lige til øllet, fordi der skal spares, siger tillidsrepræsentanten.

Misbrug forværrer 

Vilkårene er også forværret, fordi flere misbruger stoffer, mener Kira.

- Det er en form for selvmedicinering. Det gør jo, at tingene ser helt anderledes ud, for stoffer påvirker din personlighed, siger hun.

I marts stak en psykisk syg misbruger på amfetamin den 57-årige Vivi Nielsen ihjel på det socialpsykiatrisk bocenter, Lindegården, i Roskilde.

Da Kira hørte om drabet tænkte hun med det samme, at der måtte have været stoffer involveret, forklarer hun.

Og de tragiske tilfælde er med til at puste til bekymringer, som hun blandt andet oplever fra sin familie.

- Nervøsiteten bliver ikke mindre, når ham, der læser nyheder op, siger, at flere bliver slået ihjel i mit erhverv end i politiet, siger hun.

Arbejder i sprængfelt

Til trods for de barske vilkår i branchen, kunne Kira "ikke drømme om at lave noget andet".

Hun er aldrig bange for at være på arbejde. Det var hun heller ikke, da tallerkenen blev kylet efter hende. Reaktionen kom først efterfølgende, hvor hun havde svært ved at sove.

- Det var hans blik, der forfulgte mig. Hver gang, jeg lukkede øjnene, så jeg hans blik for mig, fortæller hun.

Kira sætter pris på, at ledelsen på hendes arbejdsplads tager vold og trusler alvorligt.

Alle medarbejderne kan få krisehjælp og bliver superviseret af en psykolog hver sjette uge. De håndsrækninger er med til at opretholde arbejdsglæden, mener Kira:

- Vi arbejder i et sprængfelt, hvor man skal rumme rigtig mange ting.

Kiras fulde navn er redaktionen bekendt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.