- Ældreplejen er så presset, styret og detailreguleret, at Mette Frederiksen virkelig skal tage hårdt fat, hvis hun mener sit opgør med New Public Management alvorligt. Vi har rystende lidt tid til at gøre noget ekstra for borgerne.
Britt Pedersen er fællestillidsrepræsentant for 400 sosuhjælpere og sosu-assistenter i Kerteminde Kommune. Og de oplever en hverdag på jobbet, der ikke hænger sammen, fordi der hele tiden stilles krav om dokumentation.
- Derfor glæder det mig meget, at Mette Frederiksen nu vil gøre op med minutstyringen og de mange dokumentationskrav i den offentlige sektor, siger den 56-årige tillidsrepræsentant fra Fyn.
I forbindelse med Mette Frederiksens besøg til en børnehave i Kerteminde fik hun mulighed for at møde S-formanden og give konkrete råd til, hvordan tilliden skal tilbage til medarbejderne i den offentlige sektor. Det er blevet en mærkesag for S-formanden.
- Mine kolleger har sagt, at jeg skulle give den gas og virkelig være konkret i min kritik af de krav, der stilles til os, siger hun.
Hvem læser de journaler?
Britt Pedersen oplever, at der er en generel mistillid til de offentligt ansatte. Og hun kritiserer, at kontrolhysteriet og detailreguleringen går fra kerneopgaven, som jo burde være at give mere velfærd og omsorg til gamle Hr. Hansen.
- Når jeg dokumenterer til en journal for en borger, tænker jeg tit på, hvem der egentlig læser det bagefter. Og om jeg bare dokumenterer noget for at dække min egen røv af og have den fri, hvis nogen skulle komme og kigge i journalen, siger hun.
Der står ringbind allevegne i den offentlige sektor, der aldrig bliver åbnet, pointerer hun. Og det ville give mere mening, at hun var nærværende og hjælpsom overfor en ældre borger fremfor at bruge arbejdstid på sætte flueben og skrive noter om alt muligt, som kun få og kun sjældent læser. Dokumentationskravene bør være mindre, så der kun dokumenteres, når det giver mening og er relevant, mener hun.
Tre minutter til øjendrypning
Og hvis det står til sosuerne i Kerteminde, skal minuttyranniet aflives.
- Vi bliver presset utrolig meget på tiden. Det er rystende at se de kørelister, som sosuerne har på deres mobiltelefon. Se på de lister hvor mange borgere, de skal besøge og hvor lidt tid de har til hver borger på en vagt, det er simpelt hen for meget, fastslår Britt Pedersen.
For eksempel er der tre minutter til øjendrypning, fem minutter eller mindre til at give medicin.
- Sådan noget detailstyring levner ikke meget tid tilbage, hvis nu en borger har brug for lidt mere tid til et akut problem eller bare har brug for lidt ekstra hjælp, siger hun.
Der kommer også hele tiden nye krav oven i de gamle krav, pointerer Britt Pedersen.
Medicinkort virker ikke
For eksempel er der lige kommet det nye fælles medicinkort, som hun umiddelbart synes er en smart opfindelse. Simpelt hen fordi det skulle lette kommunikationen mellem den praktiserende læge, hjemmeplejen, plejecentret og i forhold til regionssygehusene.
- Det skulle jo gerne være et medicinkort, der virker, men der er så mange problemer med det, så vi bruger kostbar tid på at få det til at virke, og det er tid, der går fra borgeren, fastslår hun.
Stress og sygefravær
Når sosuerne halser af sted og løber panden mod en mur af mistillid, er konsekvensen stress og mindre arbejdsglæde, fremhæver Britt Pedersen.
- Jamen, det giver da stress, når der ikke er mulighed for at gøre noget ekstra for borgerne. Vi er så styret på tid, at der på en arbejdsdag med syv eller otte eller flere forskellige borgerbesøg, ikke er mulighed for at give Hr. Hansen et ekstra kvarter, hvis han virkelig har behov for det. den dag, så styret er det.
- Jeg kunne godt tænke mig, at der var mulighed for, at man i højere grad kunne styre ens egen arbejdsdag. Vi skal lidt have magten tilbage til den faglighed og de dygtige medarbejdere der er derude.