Sosu fik stress og blev fyret: "Jeg var lammet, og min hjerne var helt tom"
- Det var egentlig fordi jeg passede mit arbejde, at jeg blev syg. Og så blev jeg fyret, da jeg ikke kunne levere mere, fortæller en stressramt social- og sundhedsassistent fra Århus.
Manuela Fittkau havde svært ved at være der for sin familie i den tid, hvor hun var hårdest ramt af stress.
Manuela Fittkau havde svært ved at være der for sin familie i den tid, hvor hun var hårdest ramt af stress. Privat foto.


Mellem marts og august sidste år var den 44-årige Manuela Fittkau hårdt ramt af stress.

Et job som social- og sundhedsassistent på et offentligt plejecenter i Århus havde taget pusten så meget fra hende, at selv almindelige gøremål blev uoverkommelige.

- Selv hvis jeg bare skulle i Netto efter tre ting, kunne jeg ikke huske, hvad jeg skulle købe. Når jeg kom ud af butikken, kunne jeg heller ikke huske, hvor min bil holdt parkeret, siger hun til Avisen.dk.

Manuela Fittkau er langt fra den eneste i sin branche, der kender til stress.

Hver fjerde medlem i fagforeningen FOA, der er ansat i ældreplejen, føler sig i høj grad stresset. Det viser nye tal, som FOA offentliggjorde i sidste uge. Tallene kommer fra en repræsentativ undersøgelse foretaget blandt 2.408 erhvervsaktive medlemmer sidste forår.

FOA-formand Dennis Kristensen mener, at det blandt andet er et udslag af en tendens, hvor arbejdsgiverne i stadig højere grad kræver mere robuste medarbejdere.

Flere føler sig stresset

Tilbage i marts 2015 havde Manuela Fittkau igennem længere tid haft meget travlt på sit arbejdet, fortæller hun. Ofte havde hun vagter, hvor hun var den eneste assistent sammen med hjælpere.

Det kunne eksempelvis betyde, at hun var den eneste på arbejde, som havde kompetence til at give medicin. Men selvom der manglede personale, kom der flere og flere beboere med komplekse problemstillinger, fortæller Manuela Fittkau.

Den erfaring er hun heller ikke den eneste, der har gjort sig.

Blandt social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og andre FOA-medlemmer har syv ud af ti oplevet, at deres arbejdsmængde er blevet større inden for det sidste år.

Overordnet set er der også flere, der føler sig stressede i dag end for fem år siden, viser undersøgelsen.

- Flere af beboerne var rigtig dårlige. Det kræver meget længere tid at pleje dem, end der er sat tid af til. Jeg besluttede mig for at løse det ved selv at løbe hurtigere, siger Manuela Fittkau.

På kompromis med de faglige værdier

De pressede arbejdsforhold betød, at Manuela Fittkau ikke var tilfreds med det arbejde, hun leverede. Når hun tog fra arbejde, var hun tit bekymret for de gamle, hun lige var gået fra, fortæller hun.

- Man skulle hele tiden gå på kompromis og gøre det omvendte af, hvad man står for. Tiden var der ikke til at udføre den omsorg og pleje, vi egentlig er uddannet til at drage, siger hun.

Det skabte en indre uro, hvor hun jævnligt fik hjertebanken og havde det dårligt, forklarer hun.

Det var enormt svært at have det så skidt. Jeg tænkte, at jeg skulle indlægges på den lukkede og troede aldrig, jeg ville blive normal igen.
Manuela Fittkau, social- og sundhedsassistent og stressramt

Ifølge FOA-undersøgelsen kan manglende tid til at udføre arbejdet tilfredsstillende udløse stress.

Blandt dem, som sjældent eller aldrig har tid til at udføre deres arbejde tilfredsstillende, følte halvdelen – 51 procent – sig i høj eller meget høj grad stresset.

Daglige panikanfald

Manuela Fittkau har en søn på 16 år og to døtre på henholdsvist 14 og to år.

En dag i marts, hvor hun skal hente sin yngste i vuggestuen, får hun det mærkeligt på cykelturen på vej til institutionen. Hun slår det hen.

- Efter jeg har hentet min datter, får jeg det vildt dårligt. Jeg har kvalme, føler jeg skal besvime, og det hele snurrer rundt. Det er ligesom om, min brystkasse snører sig sammen, siger hun.

Hun får datteren af cyklen og går tilbage til vuggestuen, hvor jeg pædagogerne får hende ned i en sofa og give hende noget vand, fortæller hun.

Det blev starten på to måneders nedtur, hvor Manuela Fittkau var hunderæd for at være alene på grund af en gennemtrængende følelse af panik og angst.

Hun bor sammen med sin yngste datters far, men han er som regel først hjemme fra arbejde omkring klokken 19. Derfor var hun afhængig af en veninde, der hver dag kom og hjalp hende. Antidepressiv medicin havde også en god effekt på de mange angstanfald, forklarer hun.

- Jeg var lammet, og min hjerne var helt tom, fortæller hun.

Arbejde er kilden til stress

Manuela Fittkau har anmeldt sin stressreaktion til Arbejdsskadestyrelsen. Den er afvist.

- De anerkender ikke de her psykiske reaktioner, vi stress-syge står tilbage med, siger hun.

I forbindelse med anmeldelsen var hun til udredning hos en psykiater, der fastslog, at stressen var en arbejdsbetinget belastning, fortæller Manuela Fittkau.

Hun er også selv overbevist om, at hendes stress ikke var relateret til noget på hjemmefronten.

Syv ud af ti af FOA-medlemmerne, der er stresset, vurderer selv, at det er deres arbejde, der gør dem stresset. Hver fjerde mener, at det både er arbejde og privatlivet, der har stresset dem.

Fyret for at passe sit arbejde

Efter at have været sygemeldt i et lille halvt år blev Manuela Fittkau sagt op. Hun har følt sig godt behandlet af sin leder, men fyringssedlen skuffede hende.

- Jeg blev simpelthen skide sur. Jeg blev virkelig vred, fordi jeg var totalt uden skyld i det her. Det var egentlig fordi, jeg passede mit arbejde, at jeg blev syg. Og så blev jeg fyret, da jeg ikke kunne levere mere, siger hun.

Ifølge hende er det problematisk, at man skal kunne give besked om, hvornår man forventer at være klar til at arbejde igen.

- Når man ikke engang kan overskue, om man skal købe ind til lasagne eller aspargessuppe, kan man altså heller ikke overskue, hvornår man kan vende tilbage. Det er lige så svært som at forudsige vindertallene i lotto, siger hun.

Søgte hjælp via Facebook

I dag får Manuela Fittkau sygedagpenge, men hun arbejder også ni timer om ugen på sin gamle arbejdsplads gennem en virksomhedspraktik. I sin fritid administrerer hun facebookgruppen ’Stressramt’.

Hun oprettede gruppen, fordi hun savnede at udveksle erfaringer om stress med ligesindede uden for det professionelle system.

- Det var enormt svært at have det så skidt. Jeg tænkte, at jeg skulle indlægges på den lukkede og troede aldrig, jeg ville blive normal igen. Jeg havde behov for at høre, at det, jeg oplevede, var normalt, siger hun.

I dag er der 30 medlemmer i gruppen. På landsplan er der i dag omkring 15 procent, der ofte føler sig stresset, fortalte stressekspert Thomas Milsted for nyligt til Avisen.dk.

Manuela Fittkau håber, at der med tiden er flere, der vil melde sig ind i facebookgruppen for stressramte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.