Sort mand slået ned til Trump-vælgermøde: Se de private optagelser
Det endte i både vold, trusler og til sidst udsmidning fra vælgermødet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Afro-amerikaneren Ronnie Rouse valgte at dukke op til et vælgermøde i delstaten North Carolina for den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Han var taget afsted med nogle venner, men der gik ikke længe, før det noget gik galt.

En af Ronnie Rouses venner, Rakeem Jones, kom i en diskussion med en deltager ved mødet. Højst overraskende udmøntede det sig dog i, at Ronnie og hans venner blev smidt ud. Da de forlod mødet blev Rakeem Jones slået ned for øjnene af to politibetjente af den 78-årige pensionist, John McGraw. Men i stedet for at pågribe McGraw, valgte politiet at lægge Rakeem Jones på jorden, før de alle blev ført ud af den fyldte hal.

Efterfølgende er John McGraw dog blevet anholdt og sigtet i sagen. Til AP fortæller Ronnie Rouse, at de valgte at tage til mødet ud af simpel interesse og som et socialt eksperiment. Men han havde ikke regnet med, at han som sort ville opleve så meget had, som han gjorde.

Se Ronnie Rouses privatoptagelser fra vælgermødet her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.