Sonja Richter er en af Danmarks bedste skuespillerinder, så det kan være svært at forstå, hvorfor personer skulle have lyst til at svine hende til. Men det er sket, og flere har endda skrevet lumre ting til hende på Facebook.
Derfor er hun ikke længere på Facebook eller andre sociale medier, fortæller hun til ugebladet HER&NU.
LÆS OGSÅ: X Factor: Alle kysser med alle
Hun forklarer, at hun i starten sprang med på Facebook-bølgen, men det stod hurtigt klart for hende, at hun ikke kunne overskue det. Hun modtog 500 mails om dagen, hvor folk skrev alt muligt pjat og lumre ting, og det fungerede slet ikke for skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston bruger sved i sit hår
Gik ud over arbejdet
Faktisk blev det så voldsomt for Sonja Richter, at hun blev påvirket i sit arbejde:
- På Betty Nansens Teater kunne alle gå ind og anmelde stykkerne, og jeg læste noget af en person, som i hvert fald ikke kunne lidt mig, og det blev jeg selvfølgelig ked af, siger hun til HER&NU og fortsætter:
- Jeg ved godt, at alle ikke kan lide mig, men det er hårdt at få at vide på den måde, og når jeg så stod på scenen i dagene efter, kom jeg til at tænke på, at der var en, som ikke kunne lide det. Det gjorde, at jeg havde mit fokus et helt andet sted, derfor læser jeg ikke ting om mig selv på nettet mere.
LÆS OGSÅ: Skal I holde en pause i parforholdet eller ej?
Derfor kommer Sonja Richter heller ikke til at læse, hvad folk mener om hendes optræden i ”Broen 3”, der kommer på TV i efteråret, hvis de skriver om det på nettet.
Men Sonja Richter selv skal faktisk finde lidt af sin tidligere Facebook-erfaring frem, for hun skal spille en blogger, der skriver om sine ekstreme holdninger på nettet.