Sonja Oppenhagen: Sådan var det at være balletbarn
Balletårene har gjort Sonja Oppenhagen disciplineret i forhold til kost og motion.
- I dag kan jeg godt tænke, at det ikke var noget at byde et barn. Men jeg holdt meget af det, siger Sonja Oppenhagen om sin brandom som balletbarn.
- I dag kan jeg godt tænke, at det ikke var noget at byde et barn. Men jeg holdt meget af det, siger Sonja Oppenhagen om sin brandom som balletbarn. Scanpix


Som en 66-årig skuespiller er det ikke ofte, at Sonja Oppenhagen danser ballet. Men det gjorde hun som ung pige, da hun som niårig blev optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole, hvor hun gik, til hun var 18 år og blev optaget på teatrets skuespillerskole

Dorthe Kollo fortryder mest sit ægteskab med Just. Læs hvorfor på Søndag.dk.

Balletårene lærte hende bl.a. at have et disciplineret forhold til kost og motion. Dengang begyndte hendes dage med et stort glas vand med citron og lidt sukker.

- Bagefter var der morgenmad, altid med en vitaminpille til, og så var det ellers af sted i løb efter linje 6 ind til teatret på Kongens Nytorv, hvor vi trænede morgen og formiddag og gik i skole fra kl. 12.30 til 16.30.

- Derefter tog jeg hjem og spiste aftensmad og tog af sted igen ind til teatret, hvor jeg var til kl. 22-22.30, inden jeg igen sad i sporvognen og var på vej hjemad. Og der var ikke noget med at blive hentet dengang.

- I dag kan jeg godt tænke, at det ikke var noget at byde et barn. Men jeg holdt meget af det, og folk på teatret blev en slags familie, og teatret blev mit andet hjem, siger hun i ugebladet SØNDAGs tillæg SUND

Sisse Fisker var to år i smertehelvede. Læs om den hårde tid på Søndag.dk.

Vigtigt at bevæge sig meget

I dag føler Sonja Oppenhagen sig stadig stærk og sund, og det er meget vigtigt for hende at være aktiv og bevæge sig.

- Jeg har det ganske enkelt godt med at bevæge mig. Jeg er jo et menneske, der hellere løber end går. Jeg løber op ad trappen, tager stort set aldrig elevatoren, løber hellere op på femte sal og ned igen end at skulle stå og vente på en elevator, forklarer skuespilleren.

Selvom Sonja Oppenhagen elsker at dyrke motion, kan det alligevel være hårdt at komme afsted. Især når man i så mange år har trænet hårdt og altid skulle ’noget’.

- Men med min fysik er det en anden sag. Den har kun godt af, jeg skal noget. Og da er det heldigvis hjernen, intellektet, tager over og siger: Nu rejser du dig op, Sonja, for nu skal du træne. Det er godt for dig. Kom så i gang, slutter hun.

Redaktionen, SØNDAG, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.