Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Se hvilken nation der strømmer til Danmark

Somaliere har overhalet afghanere, syrere og iranere som den største gruppe af asylansøgere.

21. juni 2012 kl. 04:20 (opdateret kl. 08:13)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Somalierne har overhalet afghanere, syrere og iranerne som den største gruppe af asylansøgere, og hvis udviklingen fortsætter resten af året, ender tallet på omkring 800 somaliske ansøgere, siger Claus Birkelyng, vicepolitiinspektør i Center Sandholm.
Somalierne har overhalet afghanere, syrere og iranerne som den største gruppe af asylansøgere, og hvis udviklingen fortsætter resten af året, ender tallet på omkring 800 somaliske ansøgere, siger Claus Birkelyng, vicepolitiinspektør i Center Sandholm. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Asylansøgere fra det krigshærgede Somalia har igen fået mod på at søge opholdstilladelse i Danmark, skriver Politiken torsdag.

Siden årsskiftet er der kommet knap 400 ansøgere til landet mod 109 i hele 2011, viser tal fra Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet.

Forklaringen er en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark har valgt at følge, og som betyder, at der nu generelt bliver givet asyl til gruppen af afrikanere.

Ifølge domstolen er volden i Somalias hovedstad, Mogadishu, for alvorlig til, at man kan sende asylansøgere tilbage, og det samme gælder de områder af landet, hvor terrorgruppen al-Shabaab har kontrollen.

På den baggrund har Flygtningenævnet besluttet at stille behandlingen af somaliske asylansøgninger i bero og sende sagerne tilbage til Udlændingestyrelsen, der er første instans, når nogen søger asyl i Danmark, skriver Politiken.

Udlændingestyrelsen har herefter genoptaget de sager, hvor somaliere allerede har fået afslag på asyl og stod til udvisning.

I de første fire måneder af 2012 har myndigheden givet asyl i 171 sager, mens kun et mindre antal somaliere ikke kan få opholdstilladelse på grund af kriminalitet, oplyser kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup til Politiken.

Foreløbig er der derfor ikke udsigt til, at asylmyndighederne ændrer praksis, før forholdene i Somalia bliver bedre. Indtil da får somaliske asylansøgere som altovervejende hovedregel opholdstilladelse i Danmark.

Somalierne har overhalet afghanere, syrere og iranerne som den største gruppe af asylansøgere, og hvis udviklingen fortsætter resten af året, ender tallet på omkring 800 somaliske ansøgere, siger Claus Birkelyng, vicepolitiinspektør i Center Sandholm.

Læs også: Piraterne ud for Somalia er slået

Læs også: DF: Skyd gidslerne fri

Læs også: Piraterne skal en gang for alle udryddes

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
21.06-2012 | 08:19 af Jan F.
Jeg forstår ikke hvorfor Norge i stor stil kan sende somaliere hjem igen, men Danmark ikke kan finde ud af det?
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites