Solide Juventus tager vigtig sejr med perlemål
Paulo Dybala scorede sit Serie A-mål nummer 14 i denne sæson, da Juventus slog Sassuolo 1-0.
Paulo Dybala scorede sit Serie A-mål nummer 14 i denne sæson, da Juventus slog Sassuolo 1-0.
Paulo Dybala scorede sit Serie A-mål nummer 14 i denne sæson, da Juventus slog Sassuolo 1-0. Foto: Massimo Pinca/AP


Den forsvarende italienske mesterklub, Juventus, er godt på vej mod endnu et italiensk mesterskab, efter at klubben fra Torino på hjemmebane slog Sassuolo 1-0.

Kampens enlige mål blev scoret midt i første halvleg, da Juventus' argentinske spydspids Paulo Dybala flot fik krøllet bolden forbi Andrea Consigli i gæsternes mål.

Målet var Dybalas fjortende Serie A-scoring i denne sæson, og han er dermed den næstmest scorende spiller i den italienske liga i denne sæson.

Der er dog langt op til Gonzalo Higuain fra Napoli, der har ramt plet hele 26 gange.

Juventus jagtede hele tiden det afgørende mål til 2-0, men Consigli havde stor ære af kampen og leverede mange flotte redninger.

En flot redning var dog også nødvendig for hjemmeholdet fem minutter før tid, da Gianluigi Buffon måtte ud i en vandret position for at parere Nicola Sansones afslutning.

Med sejren har Juventus nu 67 point efter 29 kampe. Napoli ligger nummer to med 61 point.

Napoli møder Genoa på hjemmebane. Sassuolo ligger nummer syv i den italienske Serie A.

Juventus har nu ikke tabt en Serie A-kamp siden 28. oktober, hvor netop Sassuolo sejrede 1-0.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.