Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Soldater: Ingen befaling om at undgå compound

Tre nye vidner nægter belastende udsagn i rapporter mod officer tiltalt for grov pligtforsømmelse.

28. aug. 2012 kl. 12:00 (opdateret kl. 12:17)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Arkiv.
Arkiv. Foto: Ronny Rasmussen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

- De lagde ord i munden på os.

Sådan forklarer flere nye vidner indkaldt af anklager Kristian Kirk fra Forsvarets Auditørkorps om forskellen på vidnernes forklaring ved Retten i Næstved tirsdag, og forklaringer givet til auditørerne kort efter en soldats død i Afghanistan.

Soldaterne mener fra vidneskranken ikke, at der var givet en befaling om at undgå det farlige område - compound 91 - hvor en sprængladning dræbte den 22-årige soldat Jacob Sten Lund Olsen fra Bornholm og sårede fire andre den 3. september sidste år.

- Den mand, der afhørte os, han lagde ordene i munden på os. Det har jeg aldrig sagt, sagde vidnet EB, selvom han ikke har ønsket at læse rapporten igennem til godkendelse.

De to andre soldater i vidneskranken benægtede også at have omtalt compound 91 - huse omkranset af en mur - som 'no go', selvom de ifølge Forsvarets Auditørkorps forklarede stik modsat kort efter ulykken.

En ulykke, der nu har fået soldaternes officer tiltalt for 'pligtforsømmelse af særlig grov karakter begået under en væbnet konflikt', fordi han ikke forhindrede ulykken.

Den 27-årige officer har forklaret, at han først opdagede soldaterne i det farlige område, da de allerede var gået ind. Men i en rapport har en gruppefører forklaret, at den tiltalte godt vidste, at soldaterne gik ind i den farlige compound 91.

- Delingsføreren kan ikke være uvidende om, at gruppen gik derind, fordi han selv var hos gruppen, sagde gruppefører EB ifølge auditørernes afhøringsrapport kort efter episoden.

Ved Retten i Næstved nægtede gruppeføreren at have forklaret sig sådan. Han kunne dog ikke huske, hvad der så var sket.

De tre ekstra vidner er ellers indkaldt af anklageren som et sidste forsøg på at slå fast, at soldaternes officer stiltiende tillod, at de gik ind i et ellers forbudt område.

Fængselsstraffen for grov pligtforsømmelse under væbnet konflikt går op til tre år. Officeren nægter sig skyldig. Der forventes dom den 4. september.

Læs også: Generaler skubber sårede unge ud af hæren

Læs også: Officer står frem: Vi begår en fejl

Læs også: Nicklas: Jeg var et vrag efter Afghanistan

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites