Soldater fik nej til erstatning: Krigen var ikke farlig nok
To soldater er blevet nægtet erstatning på trods af deres pyskiske mén. Begrundelsen er, at de ikke har været i konkret farefulde situationer
To soldater har fået afslag på erstatning, fordi de ikke har været udsat for noget "exceptionelt truende eller katastrofeagtigt".
To soldater har fået afslag på erstatning, fordi de ikke har været udsat for noget "exceptionelt truende eller katastrofeagtigt". Foto: Scanpix/arkiv


Kim Robin Poulsen har ryddet miner i Afghanistan, Michael Kjeldsen har prøvet at påkøre en mine Irak. Begge har de udviklet PTSD, og begge er blevet nægtet erstatning for deres psykiske mén. Begrundelse: De har ikke været i konkret farefulde situationer.

Det skriver Ugebrevet A4.

Kim Robin Poulsen ville blive dræbt eller såret, hvis han begik fejl med at rydde miner og uskadeliggøre ueksploderede bomber. Der var også risiko for at blive skudt af Taleban, mens han arbejdede som sprængningsekspert i Afghanistan.

Ikke truende nok

Michael Kjelden var udsendt til både Bosnien, Irak og Afghanistan. I Bosnien så han døde og lemlæstede kolleger. I Irak påkørte han en mine, men slap med skrækken og i Afghanistan var han tæt på en dræbende vådeskudsulykke.

Begge soldater har følt sig under pres og i livsfare. Begge soldater har udviklet posttraumatisk stress (PTSD) og været sygemeldt i længere perioder. Kim får i dag førtidspension, mens Michael er i arbejdsprøvning.

Og begge har fået samme besked fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Et afslag på at få PTSD anerkendt som en erhvervssygdom med samme begrundelse:

At de ikke har været udsat for noget »exceptionelt truende eller katastrofeagtigt«, som kunne give dem psykiske mén, der kan godkendes som en erhvervssygdom.

Erstatninger slår rekord

Ugebrevet A4 kunne i sidste uge afsløre, at erstatninger til soldater med psykiske mén i 2014-2015 har kostet over 1,3 milliarder kroner. Det er den største erstatningssag for psykiske lidelser i Danmarkshistorien og overgår langt, hvad Forsvarsministeriet forventede.

Men det er langtfra alle nedbrudte veteraner, der får erstatning. Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) oplever, at praksis i erstatningssager det seneste halve års tid er ændret, og at færre får erstatning for psykiske mén. Fokus er flyttet til, om soldaterne har været udsat for en konkret farlig situation, mener Åse Lindeman, specialkonsulent i HKKF.

- Det er ikke nok, at man kunne være blevet skudt. Hvis man ikke er blevet skudt, får man at vide, at det ikke var farligt. Det er en frygtelig udvikling, siger hun og tilføjer:

- Hvis du går over et minefelt, opleves det som farligt. Det bliver ikke mindre farligt, fordi der ikke sprænger en mine.

Advokat: Svært at bevise

Advokat Mads Krøger Pramming fra Ehmer Pramming Advokater oplever også afslag på stribe i veteransager. Ud af de seneste omkring 30 sager, han har ført for soldater med psykiske mén, er kun to blevet godkendt.

Problemet er igen, at soldater skal bevise, at de konkret har været i livsfare.

- Det er svært at bevise, hvad der foregik på en bjergside i Kroatien. Veteranerne får en bevisbyrde, som de ikke kan løfte. De beskriver deres oplevelser, men får at vide: Det er ikke ubehageligt nok til, at vi tror på dig, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.