Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Soldat i krig føder barn i base

En udsendt soldat i Afghanistan anede ikke, at hun var gravid, da hun gik til lægen med stærke mavesmerter.

20. sep. 2012 kl. 08:07 (opdateret kl. 08:31)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den britiske soldat fødte tirsdag en dreng i Camp Bastion i Helmand-provinsen.
Den britiske soldat fødte tirsdag en dreng i Camp Bastion i Helmand-provinsen. Foto: Mads Korsager Nielsen/ HOK / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En britisk soldat i frontlinjen i Afghanistan har få dage efter et angreb fra Taliban født på den Nato-base, hvor hun er udstationeret, oplyser det britiske forsvarsministerium.

Kvinden, som har født en dreng tirsdag i Camp Bastion i Helmand-provinsen, vidste ikke, at hun var gravid. Det usædvanlige fødsel er sket på den base, hvor også en del af de danske soldater, der er udstationeret i Afghanistan, befinder sig.

Både moren og barnet, der begge siges at have det godt, venter på, at der ankommer et særligt lægehold fra et sygehus i Oxford i det sydvestlige England, inden de flyves hjem.

- Vi kan bekræfte, at en kvindelig britisk soldat har født et drengebarn på Camp Bastions Felthospital 18. september. Både mor og barn befinder sig i en stabil tilstand på sygehuset og får den bedst mulige pleje, siger en talsmand for det britiske forsvarsministerium.

- Et specialiseret hold af fødselslæger er ved at blive sammensat og udsendt i løbet af de næste dage, så både mor og barn får de bedste betingelser på flyveturen hjem, tilføjer talsmanden.

Han siger, at forsvarsministeriet ikke var klar over, at den kvindelige soldat var gravid, da hun blev udsendt til Afghanistan.

- Det er ikke militærets politik at tillade kvindelige soldater at blive udstationeret på missioner, når de er gravide, understreger talsmanden.

Ifølge den britiske avis, Daily Mail, fandt kvinden, som siges at være fra Fiji-øerne, først ud af, at hun var gravid, da hun opsøgte læger, hvor hun klagede over kraftige mavesmerter. Kvinden fik da at vide, at hun var ved at føde.

Babyen blev født fem uger for tidligt, skriver avisen.

To amerikanske marineinfanterister blev dræbt, og der skete hidtil usete materielle ødelæggelser, da krigere bevæbnet med skydevåben, raketter og selvmordsbombeveste sidste fredag angreb Camp Bastion, hvor den britiske prins Harry også befinder sig.

Læs også: Tv-vært smidt på porten af manden

Læs også: 15-årig hustru dræbt for at være ulydig

Læs også: Skuespillerinde dræbt for umoralsk tv-show

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites