Børnevenlig, dermatologisk testet eller til sensitiv hud. Hvad kigger du efter, når du køber solcreme?
Ingen af de tre anprisninger kan sikre, at du ikke får allergi, eksem eller udslæt. For når det kommer til solcremer, er reglerne få og kravene slappe.
- Der er ikke nogen retningslinjer for, hvad man skal have testet for, eller hvad der ikke må være i cremen for at man skriver for eksempel dermatologisk testet. Det er rigtig ærgerligt, hvis man køber solcreme i den tro, at de har minimeret risikoen for allergi. I virkeligheden siger ordlyden ikke nødvendigvis noget om det, siger Rikke Bille, chef for allergimærket Den Blå Krans i Astma-Allergi Danmark, til Ritzau Fokus.
Det er Stine Müller, projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi, enig i.
- Vi ser en del produkter, hvor der står "hypoallergen" eller "til sensitiv hud", der indeholder parfume eller nogle af de særlige deklarationspligtige stoffer, som er hyppig årsag til allergi. Derfor anbefaler vi ikke, at man går efter de her anprisninger, men ser bort fra dem, siger hun til Ritzau Fokus.
En anden anprisning, man skal være opmærksom på, er "vandfast".
- Langt de fleste solcremer skriver, at de er vandfaste. Det er ikke fordi, vi anbefaler, at man ikke skal gå efter en vandfast solcreme, men man skal bare vide, at det betyder, at kravet er, at halvdelen af solbeskyttelsen skal være tilbage, efter man har været i vandet, siger Stine Müller.
Har du smurt en faktor 20 på før svømmeturen, betyder det altså, at du kan komme op af poolen med en beskyttelse på blot faktor 10.
Som forbruger kan man føle sig snydt eller vildledt, hvis man køber en solcreme i forkert tro. De to eksperter forklarer, at hvis man gerne vil være forsigtig i forhold til allergi, er der andre muligheder.
- Man kan se på deklarationen, hvilke stoffer der er i - man skal kigge efter de samme stoffer som i bodylotions eller andre hudplejeprodukter som eksempelvis parfume. Det er lige meget om det er naturlig parfume eller fra et laboratorium. En række konserveringsstoffer og solfiltre kan også give allergi, men for at finde dem, skal man huske nogle meget lange navne, siger Rikke Bille fra Astma-Allergi Danmark.
Vil du være sikker på at undgå de skadelige stoffer, så råder Rikke Bille til at man går efter produkter med Den Blå Krans, som er fri for de farligste stoffer. Du kan også få hjælp fra Astma-Allergi Danmarks app Kemilex, hvor du kan slå indholdet i forskellige produkter op, og se om det er farligt.
Fakta: 10 ting du skal være opmærksom på, når du køber solcreme
- Uden parfume: Det er en god idé at kigge efter parfumefri solcremer, hvis du vil være sikker på at undgå allergiske reaktioner. Naturlige parfumer er lige så allergifremkaldende som syntetiske parfumer.
- Sun Protect Factor (SPF): Solbeskyttelsesfaktor, der angiver hvor meget solcremen beskytter mod solens UVB-stråler. Kræftens Bekæmpelse anbefaler en faktor på mindst 15, men de kan købes helt op til 60+. Dog skal du være opmærksom på, at faktoren kun er vejledende, og bruger du under den anbefalede mængde på 40 gram til voksne, falder faktoren og dermed beskyttelsen også.
- UVA: Logoet garanterer, at solcremen også beskytter mod UVA-stråler med minimum en tredjedel af den angivne SPF. UVA-stråler ælder huden og kan forårsage hudkræft.
- Vandfast: Kravet til vandfaste solcreme er ikke særligt høje. Kun halvdelen af den oprindelige beskyttelse skal være tilbage efter en tur i vandet, før de må bryste sig af at være vandfaste, og det kan være svært for mange solcremer at holde.
- Til sensitiv hud/hypoallergen: Der er ingen specielle krav til produkter, som anvender disse betegnelser, og de kan derfor sagtens indeholde både allergifremkaldende og stoffer der er mistænkte for at være hormonforstyrrende.
- Holdbarhed: Som udgangspunkt kan du godt bruge solcremen fra sidste sommer, da en åbnet creme kan holde cirka et år. Men læg mærke til konsistens og lugt, for en for gammel solcreme kan give hudinfektioner og -irritationer.
- Solcremer til børn: Alle solcremer kan bruges til børn og voksne. Der er ikke forskel i solbeskyttelsen eller kravene, så du er ikke sikker på at undgå problematisk kemi.
- Dermatologisk testet: Der er ingen klare krav til brugen af dette stempel, så du er ikke garanteret et gennemprøvet produkt.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk
/ritzau/FOKUS