Solbakken sendte vraget FCK-målmand ud i depression
Johan Wiland fik en depression og blev skilt fra sin kone, da Ståle Solbakken vragede målmanden i FCK.
Den tidligere FC København-målmand Johan Wiland blev i sit sidste år i den danske storklub vraget til fordel for Stephan Andersen.
Den tidligere FC København-målmand Johan Wiland blev i sit sidste år i den danske storklub vraget til fordel for Stephan Andersen. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Den tidligere FC København-målmand Johan Wiland blev i sit sidste år i den danske storklub vraget til fordel for Stephan Andersen.

FCK-manager Ståle Solbakkens beslutning tog hårdt på den svenske målmand, der denne sommer forlod København til fordel for Malmö FF i hjemlandet.

- Det var et slag i ansigtet. Jeg troede, at jeg ville klare det bedre, men det var hårdt. Jeg havde jo ikke haft modgang i fem år, siger 34-årige Johan Wiland til avisen Aftonbladets hjemmeside.

- Man tænker først, at man kan klare det og være en større person, støtte Stephan og de andre. Men jeg havde det dårligt og havde ingen energi.

- I psykologisk forstand havde jeg en form for depression. Jeg tog til træning hver dag, men jeg syntes, at det var forfærdeligt, forklarer Wiland, der også tog problemerne med sig hjem.

Den svære tid tog hårdt på forholdet til konen, som han undervejs blev skilt fra.

- Ja, herregud. Man tager det med sig hjem. Man kan ikke holde det væk. Vi gik hver vores vej, min kæreste og jeg. Vi havde en datter sammen, Astrid på 2,5 år. Det blev en hård hverdag, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.