Torsdag deles landet op i to: I øst er der gode chancer for sol. I vest er der risiko for regn.
Det melder DMI ifølge Ekstra Bladet.
- Landet er delt op. Jo længere mod øst man er, desto større chancer er der for helt tørvejr og lidt sløret solskin. Jo længere vestpå man er, desto større chancer er der for skyer og spredte byger, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Jesper Eriksen, til avisen.
Årets første sommerdag
Det bliver således ikke en gentagelse af onsdagens fine vejr, som var sommeren første rigtige sommerdag med temperaturer på 25 grader og over.
Torden i øst
DMI melder, at risikoen for byger, skyer og sågar torden er størst først på dagen i de vestlige egne, mens i øst vil der de fleste steder være sol fra morgenstunden.
Og så bliver det igen en dag med høje temperaturer:
- Vi kommer til at ligge på 20-25 grader, og vi kan lokalt komme op på 27 grader i Vestsjælland og på den vestlige del af Lolland. I modsætning til i går bliver det dog en jævn til let vind, så det lufter lidt, men det vil aftage i aften, siger Jesper Eriksen til Ekstra Bladet.