Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Søvndal tabte vælgerne men vandt magten

Efter en årelang rutsjetur ned i meningsmålingerne forlader Villy Søvndal lørdag formandsposten i SF.

13. okt. 2012 kl. 10:30 (opdateret kl. 10:44)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ved valget i 2007 resulterede 'Villy-effekten' i hele 23 pladser på tinge. Men stort set ingen indflydelse. Derfor indgik Villy Søvndal en tæt alliance med Socialdemokraterne, der som bekendt banede vejen for et regeringsskifte i 2011.
Ved valget i 2007 resulterede "Villy-effekten" i hele 23 pladser på tinge. Men stort set ingen indflydelse. Derfor indgik Villy Søvndal en tæt alliance med Socialdemokraterne, der som bekendt banede vejen for et regeringsskifte i 2011. Foto: Kristian Brårud Larsen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

SF's Villy Søvndal fik sin ministerbil, men tabte rorpinden og posten som en partiformand i modvind.

Det var status fredag den 7. september, hvor Villy Søvndal efter syv år meddelte, at SF måtte se sig om efter en ny formand.

Fra en opbakning i meningsmålingerne på op til 20 procent i SF's velmagtsdage til de seneste målinger, hvor partiet ligger til omkring seks procent af stemmerne.

Det var altså en formand i vælgermodvind, der valgte at gå, men beholde sin ministerbil og posten som udenrigsminister.

Villy Søvndal kan også glæde sig over, at han vil gå over i historiebøgerne som den partiformand, der for første gang i Socialistisk Folkepartis 53-årige historie bragte partiet i regering.

Men den pragmatisme, som det har krævet, og som Søvndal er kendt for at besidde, har kostet dyrt i tabte vælgere.

Selv har Søvndal sagt, at hans beslutning intet har med nedturen i meningsmålingerne og den interne kritik i partiet at gøre. Den blev truffet allerede efter valget sidste år, bedyrer han.

Blot tre uger før den overraskende udmelding åbnede han ellers SF's sommergruppemøde med at fastslå, at han ikke havde planer om at gå af.

Da Villy Søvndal overtog formandsposten i 2005 efter Holger K. Nielsen, havde SF 11 mandater i Folketinget.

Mange af partifællerne tvivlede på hans evne til at sælge billetter. "Velkommen til Villy - velkommen til spærregrænsen", lød de kritiske røster.

Men den tidligere skolelærer og medlem af byrådet i Kolding tvivlede ikke, og hans folkelige gennemslagskraft viste sig da også at være solid.

Lune bemærkninger, et glimt i øjet og hurtige one-liners har været Søvndals kendetegn. Da SF's popularitet var på sit højeste, opstod sågar begrebet "Villy-effekten" om den fremgang til partiet, som blev tilskrevet formandens personlighed.

Ved valget i 2007 resulterede "Villy-effekten" i hele 23 pladser på tinge. Men stort set ingen indflydelse. Derfor indgik Villy Søvndal en tæt alliance med Socialdemokraterne, der som bekendt banede vejen for et regeringsskifte i 2011.

Det blev dog et stærkt reduceret SF, der indtog ministerkontorerne. Partiet tabte syv mandater, og siden er meningsmålingerne kun gået nedad.

Selv om regeringsmagten har kostet svære kompromiser for Søvndal, kalder han sig stadig socialist. Og det har han været, siden han som ung rejste rundt i Sydamerika og blev rystet over den fattigdom, han mødte.

Men det blev ikke, som for mange andre unge i 70'erne, de mere dogmatiske partier på venstrefløjen, der fik hvervede den unge Søvndal. SF's mere pragmatiske linje harmonerede bedre med hans temperament, har han forklaret.

Den travle politikerkarriere har haft sine omkostninger, blandt andet i form af flere skilsmisser.

Søvndal har tre voksne børn fra sit ægteskab med Laila Rifbjerg, som han har været gift med ad to omgange. I den mellemliggende periode dannede han par med partifællen Pernille Frahm.

Søvndal har ikke lagt skjul på, at skilsmisserne har tæret hårdt, og at det har været et savn for ham ikke at bo sammen med sine børn.

Sidste år blev Villy Søvndal gift for tredje gange. Denne gang med den 18 år yngre Heidi Perto, som han bor sammen med i Sdr. Bjert nær Kolding.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.10-2012 | 10:38 af jan ursin
Quote@Villy Søvndal kan også glæde sig over, at han vil gå over i historiebøgerne som den partiformand, der for første gang i Socialistisk Folkepartis 53-årige historie bragte partiet i regering.@End Quote...
lol........ja og til hvilken pris? Han har smadret det party med løgne og overdrivelser KUN for at få MAGTEN..... Godt jeg ikke stemte SF ... Tror sgu deres vælgere føler sig godt øm bag i........
 
13.10-2012 | 12:41 af magnus karlsberg
SF har på det seneste været en udefinerbar størrelse,
SF har været som et skib uden kompas,
et skib der drev rundt på et stormomsust hav,
kun styret af populisme og ønsket om ministerbiler,

der har været udsalg på alle hylder,
udsalg af ideologier , holdninger og principper,
SF har været en slags socialdemokrati i light-udgave,
Bloy med enkelte twist af DF og venstre.


Salig Gert Petersen må have roteret i sin grav.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites