Søren Kjeldsen er to slag efter de førende i England
Søren Kjeldsen fik en god begyndelse på British Masters, mens Thorbjørn Olesen hurtigt kom langt bagud.
Søren Kjeldsen kom godt fra start i England.
Søren Kjeldsen kom godt fra start i England. Foto: Lee Smith/Reuters


Søren Kjeldsen var bedste dansker, da første runde af British Masters blev spillet torsdag.

Den danske golfspiller gik runden i 68 slag, tre slag under banens par.

Dermed ligger han på en delt 12.-plads, to slag efter en førende kvartet.

Søren Kjeldsen sluttede sidste år på en delt andenplads ved British Masters.

De øvrige danskere ligger længere tilbage i feltet.

Lucas Bjerregaard er delt nummer 66 efter en runde i 72 slag.

Thorbjørn Olesen og Morten Ørum Madsen gik begge runden i 73 slag, så de samlet er delt nummer 82.

Thorbjørn Olesen fik en meget skidt start, da han brugte otte slag på sit tredje hul og lavede en firedobbelt bogey.

Tre birdies, der kun blev modregnet af en enkelt bogey, rettede lidt op på helhedsindtrykket.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.