Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Søndag bliver arbejdsdag for deltidsansatte

Dem med fritidsjob kommer til at arbejde søndag, når lukkeloven blødes op. Det siger HK og Dansk Erhverv.

23. aug. 2012 kl. 00:22
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det bliver ikke de fastansatte, men dem med fritidsjob, som kommer til at stå bag disken, når lukkeloven snart liberaliseres, og flere holder søndagsåbent.

Dermed kommer der trods flere åbne timer ikke flere på faste kontrakter, lyder vurderingen fra både Dansk Erhverv og fagforeningen HK Handel. Det skriver Jyllands-Posten.

- Fritidsjobberne er billigere, og de vil gerne arbejde i weekenderne. Derfor tager man dem i stedet for det faste personale, siger formand Jørgen Hoppe fra HK Handel.

Der kan være noget om sagen, for det er et reelt problem at få de fastansatte til at arbejde i weekenden, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der organiserer mange af butikkerne og kæderne.

Institutionernes åbningstider er ifølge Dansk Erhverv en af de store barrierer, der forhindrer detailhandlen i at udnytte liberaliseringen af lukkeloven.

Halvdelen af butikkerne oplever, at børneinstitutionernes åbningstider er et problem for de ansattes mulighed for at passe deres arbejde. Hver fjerde virksomhed oplever, at medarbejderne ikke kan komme på arbejde i weekenden, fordi de ikke kan få passet deres børn.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites