Søfolk, der får deres løn udbetalt som et nettobeløb under den såkaldte DIS-ordning, skal ikke automatisk have reguleret deres løn, når der gennemføres generelle skattelettelser i samfundet.
Det står klart, efter at Højesteret onsdag har afgjort en sag, hvor to søfarende og deres fagforening Søfartens Ledere havde krævet mere i løn af rederiet DFDS.
Højesteret er dermed enig med landsretten, der tidligere var nået frem til samme konklusion.
Søfolk, der er ansat under DIS-ordningen, betaler ikke indkomstskat. Ordningen har eksisteret siden 1988. Den bevirker, at rederierne ikke skal betale de søfarende så høj løn, som de ellers ville skulle.
Det skulle gerne gøre rederierne bedre i stand til at klare sig mod udenlandske konkurrenter. Men det betyder også, at de søfarende ikke får samme gavn af skattelettelser som andre.
Den konkrete sag var foranlediget af skattereformen i 2010, hvor Folketinget sænkede skatten for almindeligt lønnede danskere.
Søfartens Ledere mente, at deres medlemmer burde have en lønstigning på den baggrund. Men det har Højesteret altså afvist.
Ordningen kan ses ifølge fagforeningen 3F ses som statsstøtte til rederierne for at fremme beskæftigelsen til søs. Men den har ifølge 3F kostet søfolkene et trecifret millionbeløb.
3F, der blandt andet organiserer søfolk, anerkender, at arbejdsgiverne nu har rettens ord for, at de har tolket loven rigtigt.
- Det er derfor selve lovgivningen, der diskriminerer søfolk og er helt forkert skruet sammen, siger Thorkild Homboe-Hay der er søfartsansvarlig for 3F Privat Service, Hotel & Restauration, til Fagbladet 3F.
Rederiforeningen, der repræsenterer arbejdsgiverne, mener, at dommen vil sikre ro om rederiernes rammevilkår.
- Danmark er en af verdens største søfartsnationer, fordi vi har konkurrencedygtige rammevilkår, hvor nettolønsordningen er en hjørnesten, siger direktør Anne Windfeldt Trolle i en pressemeddelelse.
- Ordningen er forudsætningen for, at vi kan beskæftige danske søfarende og være konkurrencedygtige, tilføjer hun.
/ritzau/