Socialrådgivere: "Vi har forsøgt at slå alarm i årevis"
- Det er fuldstændigt alarmerende, mener Dansk Socialrådgiverforening om det høje arbejdspres på børne- og familieområdet i kommunerne. For meget administrativt arbejde presser socialrådgivere.
For meget administrativt arbejde presser socialrådgivere på kommunernes børne- og familieafdelinger.
For meget administrativt arbejde presser socialrådgivere på kommunernes børne- og familieafdelinger. Foto: Lars Rasborg/Scanpix/Arkiv


For meget tid foran pc'en og for lidt tid til de udsatte børn og forældre er konsekvenserne af en skæv prioritering hos kommunerne, mener Dansk Socialrådgiverforening.

Arbejdstilsynet har det sidste halvandet år givet påbud til 16 forskellige kommunale børne- og familieafdelinger, hvor arbejdspresset hos socialrådgiverne har været for højt, skriver DR.

Ifølge næstformand for Dansk Socialrådgiverforening og ansvarlig for børneområdet, Niels Christian Barkholt, er det dog ikke noget nyt, at socialrådgiverne er pressede.

- Arbejdspresset har været kronisk højt i mange år og i årevis har vi forsøgt at slå alarm, siger Niels Christian Barkholt.

Han peger på, at det høje arbejdspres både har sociale og økonomiske konsekvenser.

85 sager til en socialrådgiver

- Når arbejdspresset er så højt, betyder det tit, at vi ikke træffer den rigtige beslutning første gang. Og når vi vælger nogle løsninger, når vi er pressede, så vælger vi ofte forkerte løsninger. Og det er dyrt for kommunerne, forklarer Niels Christian Barkholt.

Det er ifølge ham optimalt, at en socialrådgiver har ansvar for 20 sager om udsatte børn. Men i dag sidder en socialrådgiver typisk med 50 sager, og i nogle tilfælde op til 85 sager, fortæller Niels Christian Barkholt.

- Det er fuldstændigt alarmerende. Jeg forstår ikke, hvordan man som kommunalpolitiker kan forsvare, at der så stor en arbejdsbyrde, siger han.

Kommunernes prioritering

For at lette arbejdspresset, er det nødvendigt, at socialrådgiverne har ansvar for færre sager og samtidigt bliver frigjort for unødvendige administrative opgaver, fastslår Niels Christian Barkholt.

- Vi bruger alt for meget tid på at lave lange undersøgelser og for meget tid foran pc’en.

Problemet er, at der ude i kommunerne bliver prioriteret forkert på området, mener Niels Christian Barkholt.

Tid til relationer

Han forklarer, at krav om administrative opgaver som undersøgelser og afrapportering giver mindre tid til at opbygge relationer til de udsatte børn og forældre.

Og det er netop et tæt forhold til de børn og forældre, der kan skaber de holdbare løsninger, fortæller Niels Christian Barkholt.

- Hvis vi har tid til relationen, hvis vi har tid til at skabe tillid og hvis vi har tid til at vælge den rigtige indsats første gang, så er det ikke bare bedre for barnet, men også billigere for kommunekassen, fastslår han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.