Socialrådgivere: Tvungen uddannelse til indvandrerkvinder må ikke stå alene
Hvis et uddannelsespålæg skal virke, skal det støttes op af en socialfaglig indsats, mener fagforening.
SF har foreslået, at kvinder med ikkevestlig baggrund over 30 år skal uddanne sig for at få kontanthjælp. Og hvis de ikke gør det, kan de opleve sanktioner, som at man fratager dem kontanthjælpen.
SF har foreslået, at kvinder med ikkevestlig baggrund over 30 år skal uddanne sig for at få kontanthjælp. Og hvis de ikke gør det, kan de opleve sanktioner, som at man fratager dem kontanthjælpen. Foto: Www.colourbox.com/Free


Der skal meget mere til end et uddannelsespålæg for at få kvinder med anden etnisk baggrund over 30 år til at tage en uddannelse.

Hvis et uddannelsespålæg skal virke for den gruppe, skal det støttes op af en socialfaglig og uddannelsesfaglig indsats.

Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, efter at SF har foreslået, at kvinder med ikkevestlig baggrund over 30 år skal uddanne sig for at få kontanthjælp.

Det er ikke en homogen gruppe af kvinder, som vil blive pålagt at uddanne sig, og derfor vil der være mange forskellige behov for støtte til gruppen, mener hun.

- Den her gruppe er jo ikke homogen. For nogle af kvinderne ville det være et kæmpe løft, og de ville elske det. Andre ville være meget mere utrygge, da de ikke har modtaget særlig meget undervisning i deres liv.

- Et uddannelsespålæg må aldrig stå alene. Det skal følges op af en socialfaglig og en uddannelsesfaglig indsats, så vi kender familien og kvinderne, når vi går ind og definerer de her rammer, siger hun.

Uddannelsespålægget kan virke, hvis det gælder for kvinder, som man har lavet en grundig analyse af, og som man har et godt kendskab til, mener Majbrit Berlau.

På den måde kan man finde ud af, om uddannelse er det bedste tilbud til den enkelte kvinde og hendes familie, og så er der chancer for, at det kan lykkes.

Hvis alle kvinder med ikkevestlig baggrund over 30 år i stedet tvinges til at tage en uddannelse, uden at man ser på deres situation, kan pålægget have konsekvenser for især de kvinder, der er udsat for social kontrol fra deres familier.

For hvis de ikke tager en uddannelse, kan de risikere at miste kontanthjælpen.

- Hvis man bare giver dem et uddannelsespålæg uden noget andet, risikerer man at forværre deres situation markant, fordi man stiller dem uden indtægt.

- De vil ikke kun være udsat for social kontrol, men har heller ingen penge. Man gør deres situation mere sårbar, og de bliver totalt afhængige af deres mænd, brødre, eller hvem det nu er, der yder den sociale kontrol, siger hun.

Ifølge Politiken viste tal fra Social- og Integrationsministeriet, at 45 procent af kvinderne med ikkevestlig baggrund var i beskæftigelse i 2013. For de etnisk danske kvinder var 72 procent i arbejde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.