Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Socialrådgivere om SU-rytteri: Vi advarede

Lov om at unge arbejdsløse skal tage uddannelser har skyld i SU-Rytteri. Socialrådgivere har advaret, og allerede i juni dumpede en analyse fra Deloitte om uddannelsestvang.

17. aug. 2012 kl. 11:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
SU-rytteriet er simpelthen en bivirkning ved loven om uddannelsespålæg, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post.
SU-rytteriet er simpelthen en bivirkning ved loven om uddannelsespålæg, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. Foto: Socialrådgiverforeningen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Uddannelsestvang har stor skyld i SU-Rytteri, hvor studerende tapper SU, men ikke tager en uddannelse. Det melder de erhvervsskoler Avisen.dk har talt med.

Kravet om uddannelse

Uddannelsespålæg var en del af integrationsforligsaftalen"En ny chance til alle", der blev indgået i 2005 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

"Jeg synes, det er skidt, at der er unge, der er tvunget til at melde sig ud og ind af uddannelser for at få noget at leve af," siger Lene Maegaard Knudsen, studievejleder på Svendborg Erhvervsskole

”Uddannelsespålæg” blev indført i 2006. Det betyder i grove træk, at unge ledige mellem 18-24, får pålæg fra Jobcenteret om at gå i gang med en uddannelse, hvis de ikke har en. Hvis de nægter, får de taget deres kontanthjælp.

Har været i gang med 40 uddannelser

Avisen.dk har talt med en række erhvervsskoler, der alle melder om elever, der kun er der for at få SU. Nogle har været i gang med op mod 40 uddannelser eller har været syv om et grundforløb på et år.

SU-rytteri, bliver problemet kaldt. En stor del af problemeleverne kommer, fordi de er arbejdsløse og er blevet sendt i uddannelse af Jobcenteret. Meningen i loven er, at Jobcenteret kun skal tvinge dem, de mener kan gennemføre. Men sådan ser det langt fra altid ud.

”Nogle af dem har ganske frygtelige sociale problemer, og dårlige forudsætninger fra folkeskolen, og de ender med at optage store lån, og alligevel ikke få en uddannelse,” siger Lene Maegaard Knudsen, studievejleder på Svendborg Erhvervsskole.

SU-ryttere bliver dygtigere og dygtigere

Hun mener, at SU-rytterne bliver dygtigere og dygtigere.

"Der er for mange, der har en uacceptabel tilgang til uddannelsessystemet. Mange kommer fra jobcentrene," siger Lene Maegaard Knudsen.

En ny rapport viser netop, at Uddannelsespålæg er godt til at få unge i gang med en uddannelse, men dårligt til at få dem til at gennemføre.

Analysen er lavet af Deloitte for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den kom i juni og handler om effekten af uddannelsespålæg.

Deloitte skriver, "at uddannelsespålægget kun i begrænset omfang understøtter og har en effekt i forhold til, at de unge også gennemfører uddannelsen".

Deloitte-analyse dumper uddannelsestvang

Analysen viser, hver femte af de mest velfungerende unge arbejdsløse var tilbage igen på forsørgelse i jobcenteret et halvt år efter, de var påbegyndt en uddannelse.

Deloitte påpeger, at når de unge er overført fra kontanthjælp til SU, bliver de opfølgningsaktiviteter, der var aftalt, ikke gennemført. De skulle ellers sikre, at at eleven kunne gennemføre.

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, kender ikke til SU-rytterne, men siger, at det er præcis det, de advarede mod, da loven blev vedtaget.

"Vores indvending mod et så massivt krav om uddannelse var netop, at det så kræver, at der virkelig bliver visiteret grundigt, så der er taget stilling til, om eleven kan gennemføre, og om det er den rigtige uddannelse,” siger hun.

Hun mener, at socialrådgiverne ikke får lært den unge ordentligt at kende, før de bliver sendt i uddannelse. Mange unge kan bluffe sig gennem en samtale, selvom de har massive problemer med enten det faglige eller personlige.

Bare sig ja og vær samarbejdsvillig på Jobcenteret

"Det er en rigtig god idé at unge skal tage en uddannelse, men det viser også, hvor vigtig studievejledning er. SU-rytteriet er simpelthen en bivirkning ved loven om uddannelsespålæg, ” siger hun.

Hun mener, at mange unge godt ved, de bare skal sige ja og være samarbejdsvillige på Jobcentrene.

"Men hvis sagsbehandleren kan se i journalen, at vedkommende er begyndt 17 gange på en erhvervsuddannelse, så må man jo sige det og det og tage en ærlig snak. Ellers bliver uddannelsespålæg både spild af tid og penge,” siger hun.

"Vi skal blive dygtigere til at spotte de her unge. Vi har masser af redskaber til at hjælpe dem og masser af eksempler på, hvad der virker.

Læs også: Reform bremser SU-rytteri på erhvervsskoler

Læs også: Studerende: Bagudbetalt SU skræmmer unge væk

Læs også: Minister vil hjælpe skoler med SU-shoppere

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
17.08-2012 | 11:51 af Jess D. Skov-Nielsen
Ja det er hvad man får ud af den straf-politik beskæftigelsesministeriet konstant hælder ud... der er ingen jobs efter uddannelsen, så hvad er alternativet, hvis man ikke vil misbruges i løntilskud? ... og dem med sociale problemer har jo ikke en chance alligevel. Det er hvad der kommer ud af at smadre velfærdssystemet så meget, at der ikke er andre muligheder... men jeg gætter på at svaret bliver mere velfærdsforringelse, i stedet for at gøre noget ved problemet omkring den skræntende velfærd... de skal vel "motiveres" tl at blive løntrykkere.
 
 
17.08-2012 | 16:03 af Søs Petersen
Vores LIV fyldes af sindsyge systemer som INTET hjælper men BLOT forpester vores liv. Her er ET eksempel:

dr.dk/Nyheder/?Politik/2012/08/10/125557.htm "

Venstre kræver mere af kontantshjælpsmodtagere" ***ARGHHHHHHH Jeg Er SÅ træt af alt det de politikere TILLADER sig at KRÆVER! Jeg kræver at kontanthjælpen f.eks. kan benyttes til ophold på f.eks. højskole, for en ung der KÆMPER efter store problemer og som VED at højskolen er den bedste mulighed, for ham, til at komme UD fra usundt miljø OG til at få forbedret selvværet.. så han bliver istand til , senere, at starte på uddannelse.

Hvilket han IKKE magter pt.

Men NÆÆÆ NEJ.. Den slags PLEJER kommunen IKKE at acceptere.. hvis der skal udbetaleskontant hjælp..

Skal der det... så SKAL den unge sidde på kommunens EGET "afklaringskursus" og læreat skrive jobansøgninger.. Ellers får han ikke en ØRE!

Vorherrebevares! DEN højskole han VIL på arbejder ellers sammen med den SU anerkendte uddannelse, han ønsker at komme på, mht. at forberede de unge til optagelsesprøven..

Men STADIG nej..

Hvorfor.. Jo fordi:

" DET PLEJER VI IKKE.. Og TÆNK.. hvis andre så også vil på højskole og LÆRER noget mens de venter på ledigt JOB eller uddannelse.... Uha da NEJ.. hvilken katastrofe!" OK SIDSTE FORSØG:

Højskolen koster 32.000 for 6. mdr. under MENTOR med undervisning med kost og logi....

Prisen nedsættes så til KUN kr. 11.875... dvs. MINDRE end kontanthjælp for hjemmeboende... ( 3.214 kr. månedligt= 19.284 kr. )

Altså sparer kommunen nu PENGE på at han tager afsted... Svar: "NIXEN BIXEN.... For vi PLEJER jo ikke at give kontanthjælp til højskoleophold ..Så hans mor på førtidspension kan jo bare betale nu han ikke har anden familie der kan !! "

Vælger han SÅ at GØRE som DE vil ha.. Ja så bor han på vær. ude i byen.. OG går på deres afklaringskursus: PRIS for kontanthjælp Udeboende: 6.660 kr. månedligt HVIS han så kategoriseres som psykisk syg (pga. sin adhd).. Ja så koster det kommunen: 10.335 kr. månedligt (http://www.bm.dk/?Tal%20og%20tendenser/Satser/?Kontanthjaelp.aspx)

Det var så lidt om den VIRKELIGHED en ung kontanthjælpsmodtager oplever, iøvrigt med ung diagnosen adhd og flere sociale vanskeligheder og ÅRS nederlag mht. alm. skole, ..

SAMTIDIG med at politikerne "K R Æ V E R "..

Jeg BRÆKKER mig!
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites