Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Socialrådgivere frygter førtidspension-kvote

Bettina Post er bekymret over tal, der viser forventning om, at 52,5 procent færre får førtidspension i 2013.

12. okt. 2012 kl. 13:06 (opdateret kl. 13:54)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det kan blive langt sværere at få tilkendt en førtidspension fremover, og især udsigten til kvoter bekymrer Bettina Post.
Det kan blive langt sværere at få tilkendt en førtidspension fremover, og især udsigten til kvoter bekymrer Bettina Post. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Borgernes retssikkerhed er i fare, hvis kommuner sætter et begrænset tal på, hvor mange førtidspensioner de vil tilkende. Og netop sådanne kvoter frygter formand for Dansk Socialrådgiverforeninge, Bettina Post, vil blive en realitet.

Hun er bekymret over beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser en forventning om, at nogle kommuner vil tilkende op til 67 procent færre førtidspensioner i 2013 sammenlignet med 2011.

- Jeg synes, det er meget bekymrende, at man allerede nu forventer en nedgang i tilkendelsen af førtidspension på op til 67 procent i nogle af kommunerne. Det er voldsomt.

- Man får den ubehagelige tanke, at det kan få kommunerne til at tilsidesætte lovens pligt til at lave et individuelt skøn i hver eneste sag og i stedet laver regler for, hvor mange pensioner man vil tildele i alt. Det vil være ulovligt, siger Bettina Post.

Regionale beskæftigelsesråd har udregnet, hvad de enkelte kommuner kan forvente at tilkende af førtidspensioner. Bettina Post ser tallene som udtryk for den forventede besparelse, man regner med vil komme ud af reformen af førtidspension.

Beregningerne er ifølge Bettina Post lavet ud fra en forventning om, at førtidspensionsreformen træder i kraft 1. januar 2013. Det, mener hun ikke, er realistisk.

- Det kommer ikke til at ske. Kommunerne er slet ikke klar, og lovforslaget er ikke vedtaget endnu, hvor vi er i midten af oktober, siger hun.

Med reformen skal personer under 40 år ikke længere kunne tilkendes førtidspension, i stedet skal de i gang med et ressourceforløb. Men lovforslaget lægger op til en meget stram visitation til de ressourceforløb, der skal stå i stedet for førtidspensionen.

- Man har på samme tid lavet en meget skrap visitation til de her ressourceforløb, men alligevel lavet en budgetberegning, der viser, at rigtig mange kommer ind i forløbene. Og det hænger ikke sammen, siger Bettina Post.

Hun er egentlig tilhænger af førtidspensionsreformen og mener, den indeholder mange gode idéer.

- Men hvis den bare bliver brugt til at sige nej til folk, så har vi ikke vundet noget, siger hun.

Kommunernes Landsforening er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse for en kommentar til tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Læs også: Mette F. til handicappede: 16.600 kr er nok

Læs også: V smider bombe: Vil genåbne førtidspensioner

Læs også: Regeringen ofrer de svageste i dagpengekrise

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.10-2012 | 09:17 af Kurt A. Nissen
Så gælder det om at søge først på året, for ellers er der jo lukket når kvoten er brugt og det uanset om folk opfylder reglerne eller ej, hvis dette er rigtigt, så er der noget galt med den kommende lov.
 
 
13.10-2012 | 09:33 af S. Skjoldan
Der fortolkes og kassetænkes, så det passer til det kommunale budget!!!
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites