Socialrådgiver-formand: Løkke-regeringen har gjort de fattige fattigere
- Jeg er af den opfattelse, at hver gang fattigdommen stiger blandt befolkningen, så bliver Danmark fattigere, siger Majbritt Berlau.
Majbritt Berlau mener, der er god samfundsøkonomi i, at man ikke lader folk havne i dyb fattigdom.
Majbritt Berlau mener, der er god samfundsøkonomi i, at man ikke lader folk havne i dyb fattigdom. Foto: SCANPIX arkiv


Hvordan har de ledige og udsatte haft det under året med Løkke ved roret som statsminister?

Ikke godt.

Det mener et repræsentativt udsnit af danskerne. I anledning af V-regeringens et års-jubilæum har Avisen.dk/Ugebrevet A4 bedt et repræsentativt udsnit af befolkningen uddele karakter efter 7-trinsskalaen til regeringen.

Vi har bl.a. spurgt om regeringens indsats for ledige og udsatte - og den indsats giver danskerne dumpekarakter til. I snit får den kun 1,8.

Socialrådgivernes formand Majbritt Berlau strør heller ikke om sig med høje karakterer:

- Der er ingen tvivl om, at den økonomiske utryghed er vokset i det sidste år. Særligt fordi regeringen har indført kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelsen. Det er alle regler, som gør folk mere fattige, lyder det fra hende i et interview med Avisen.dk.

- Regeringen taler om det, som om det skulle være positivt, fordi det giver folk det økonomiske incitatement til at handle. Men ikke engang ministeriet tror selv på det.

- Af ministeriets egne tal fremgår det, at kontanthjælpsloftet vil ramme 30.000 voksne mennesker, og det vurderes, at kun 700 af dem vil komme i arbejde. Altså vil den primære effekt af den førte politik være øget fattigdom.

Har du selv følt din økonomiske tryghed truet af initiativer fra V-regeringen?

- Ikke mig privat. Men jeg er af den opfattelse, at hver gang fattigdommen stiger blandt befolkningen, så bliver Danmark fattigere. Og det påvirker derfor også mig og dig.

Hvad betyder økonomisk tryghed for et samfund?

- Økonomisk tryghed for borgere er jo grundlæggende et politisk valg. Vil vi have et samfund, hvor man ikke ruineres økonomisk med alle de negative følgevirkninger, der er, hvis man rammes af eksempelvis sygdom eller en ulykke? Jo fattigere folk bliver, jo dyrere bliver det på grund af for eksempel forringet sundhed, forringet uddannelseniveau hos børnene.
 
- Så hvis man ikke ud fra en politisk/menneskelig værdi ønsker økonomisk tryghed, vil jeg understrege, at der er god samfundsøkonomi i, at folk ikke kommer i for dyb fattigdom, da følgevirkningerne er dyre. 
 
Regeringen siger, at udgifterne til overførselsindkomster koster samfundet for mange penge. Hvad er dit råd til politikerne for at få det regnestykke til at gå op?

- Som socialrådgiver er det et mål at reducere antallet af folk på for eksempel kontanthjælp. Ikke bare hvor mange penge, vi bruger på det. Det interessant mål er jo at levere en indsats, der flytter folk varigt over i beskæftigelse.

- Til det skal der investeres i nogle indsatser, der virker. Behandling til folk, hvis de er syge. Uddannelsesindsats for dem uden uddannelse. Og så skal der turbo på jobskabelsen til denne gruppe. Gerne også et mere rummeligt arbejdsmarked.

Sådan gjorde vi

1.000 danskere har deltaget i undersøgelsen, som er udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 og Avisen.dk.

I anledningen af Venstre-regeringens ét års jubilæum blev de 1.000 bedt om at vurdere, hvordan Løkke og Co. har klaret sig på en række områder, blandt andet hvad angår økonomisk tryghed for de ledige og udsatte. De skulle vurdere efter 7-trinsskalaen.

I snit får V-regeringen 1, 8 og dumper dermed. 

Mænd giver i snit: 2,3 

Kvinder giver i snit: 1.3

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.