Socialpædagogerne: Vi har ikke brug for mere magt
Pædagogerne har delte meninger om den nye aftale om magtanvendelse.
- Udvidelsen af magtbeføjelserne er en forkert retning. Vi hører ikke fra arbejdspladserne, at der er brug for det, siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, efter et bredt flertal har indgået en aftale om rammerne for anbragte børn og unge.
- Udvidelsen af magtbeføjelserne er en forkert retning. Vi hører ikke fra arbejdspladserne, at der er brug for det, siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, efter et bredt flertal har indgået en aftale om rammerne for anbragte børn og unge. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


De ansatte på landets anbringelsessteder har ikke brug for mere magt, hvis man spørger formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.

Det lægger en ny aftale indgået mellem satspuljepartierne, der tæller alle partier på nær Enhedslisten, ellers op til.

- Udvidelsen af magtbeføjelserne er en forkert retning. Vi hører ikke fra arbejdspladserne, at der er brug for det, siger Socialpædagogernes formand og tilføjer:

- Vi har ikke brug for flere beføjelser, vi har brug for veluddannet og stærk faglighed, og så har vi brug for tydelighed i situationer, hvor vi må bruge magt, lyder det fra Andersen.

Aftalen giver blandt andet lov til, at pædagoger må fastholde et barn eller føre barnet ind i et andet rum, hvis det er ved at ødelægge ting.

Spørgsmål: Tror du, at de her magtbeføjelser vil føre til en stigning af magtanvendelse?

- Det er der selvfølgelig en risiko for, svarer Benny Andersen.

Satspuljepartiernes udspil vækker dog ikke kun bekymring hos fagforbundet, der er nemlig også flere gode takter, der opvejer.

- Jeg glæder mig over det, der er kommet med omkring regelklarhed. Og så glæder jeg mig over, at alt magtanvendelse skal registreres, siger formanden.

- De her børn og unge har været udsat for så meget i deres liv, og de skal ikke umiddelbart mødes med straf og sanktioner. Når det er sagt, er der situationer, hvor der ikke er anden udvej. Derfor er det godt, at det skal registreres, så vi kan lære af det, fortsætter han.

Partierne har afsat lidt over 42 millioner kroner i årene 2016 til 2019 til at skabe det nye regelsæt og implementere det. Herefter er der afsat 13 millioner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.