De ekstra timer, danske skoleelever bruger på skolebænken i forbindelse med skolereformen, er med til at give dem faglig fordybelse og sikre den bedste mulighed for at dygtiggøre sig.

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind (S), der bliver bakket op af Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V).

OECD, den økonomiske samarbejdsorganisation, har offentliggjort nye tal, der viser, at den enkelte danske skoleelev har fået 36 procent flere skoletimer siden 2013/2014, når man regner de nye timer til obligatorisk lektiehjælp med.

Det svarer til, at danske folkeskoleelever i løbet af et helt skoleforløb kommer til at tilbringe 2890 flere timer på skolen.

Læs også:

Nye tal afslører: Kontanthjælpsloft har begrænset effekt

I rapporten lyder det også, at antallet af lærere samtidig er reduceret med én procent.

- De ekstratimer, der er tilføjet, er primært lektiehjælp. Det er den, der er med til at udgøre den faglige fordybelse og give eleverne den bedste mulighed for at blive lige så dygtige, som de kan, uanset social baggrund, siger Annette Lind (S).

Men det er ikke alle partier, der stemte for folkeskolereformen, der ser positivt på udviklingen.

Læs også:

Private daginstitutioner dumper lønnen til ansatte

Undervisningsordfører for SF Jacob Mark frygter, at regnestykket med flere obligatoriske timer og færre lærere forringer kvaliteten af undervisningen.

- Det er en meget skidt udvikling for folkeskolen. Helt naturligt vil det betyde, at den enkelte lærer har meget mindre tid til at forberede undervisningen. Jeg tror, at det er gennem velforberedt undervisning, at eleverne bliver dygtigere, siger han.

Ifølge Jacob Mark stemte han for flere undervisningstimer, men ikke færre lærere i skolereformen, og det er det, der er afgørende.

- Jeg er ikke enig i, at antallet af lærere går ud over kvaliteten. Den tidligere regerings arbejdstidsaftale går ind og sikrer, at lærerne får mere tid sammen med eleverne. Den kvalitet gælder sådan set stadigvæk, siger Anni Matthiesen (V).

Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti stemte i 2013 for folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014.

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) ønsker ikke at give en kommentar. Hun henviser til undervisningsordfører Anni Matthiesens (V) udtalelser.

Læs også:

Engell: Løkke er arrogant og uklog i landbrugssag