"Haps, haps. Lækker mad - måske får jeg mere, hvis de tror, jeg skal have en unge..?" Det har en snedig panda fra et kinesisk avlscenter måske tænkt. I hvert tilfælde snød den sig gravid og fik derfor masser af lækker mad. Det skriver VG.
Pandafødslen skulle have været den første nogensinde, der blev sendt live. Men den snu panda var slet ikke gravid, og derfor kom der ingen ny pandaunge til verden.
Den seks år gamle panda Ai Hin viste ellers alle tegn på graviditet og blev flyttet til bedre faciliteter, så den kunne blive fuldt tæt.
Gravide pandaer får flere frugter og mere bambus af dyrepasserne. Derudover får de et privatrum med fordele som aircondition.
Ifølge dyrepasserne er Ai Hin ikke den første bjørn, der har prøvet at snyde.
- Nogle smarte pandaer har brugt det i et forsøg på at forbedre deres livskvalitet, siger pandaekspert Wu Kongju.
Kilde: VG