Sne og vindstød af stormstyrke på vej til Danmark
Natten til mandag og mandag morgen vil Danmark blive ramt af et hidsigt vintervejr.
Mandag morgen vil store dele af Jylland og Fyn generelt blive påvirket af det barske vintervejr, mens de glatte veje først vil genere den sene morgentrafik på Sjælland.
Mandag morgen vil store dele af Jylland og Fyn generelt blive påvirket af det barske vintervejr, mens de glatte veje først vil genere den sene morgentrafik på Sjælland. Scanpix


Hold godt øje med vejrudsigterne, før du begiver dig på arbejde mandag morgen. Et fælt vintervejr er nemlig på vej mod Danmark, og det har taget både vindstød af stormstyrke og snevejr med sig.

Det kan give sneglatte veje og vil sende en isnende kulde gennem vinterfrakkerne.

Det oplyser TV2 Vejret.

Et stormlavtryk mellem Skotland og Færøerne vil i nat og i morgen tidlig sende en front af nedbør og blæst ind over landet fra vest. Foran fronter giver tør og kold luft mulighed for sne og slud. Blæsten bliver med hård til stormende kuling - og altså vindstød af stormstyrke langs Jyllands Vestkyst og i Nordjylland.

Mandag morgen vil store dele af Jylland og Fyn generelt blive påvirket af det barske vintervejr, mens de glatte veje først vil genere den sene morgentrafik på Sjælland.

Temperaturen vil være lige omkring frysepunktet og derfor vil det føles som under -10 grader, når du mandag morgen tager på arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.