Snart må campister køre 100 km/t - hvis de har en godkendelse
Campister må fra 1. juli køre med 100 kilometer i timen på danske motorveje, hvis de har en Tempo 100-godkendelse.
Et Tempo 100-syn og godkendelse koster i Danmark et sted mellem 500 og 600 kroner.
Et Tempo 100-syn og godkendelse koster i Danmark et sted mellem 500 og 600 kroner. Foto: Scanpix arkiv


Campister må fra 1. juli køre med 100 kilometer i timen på danske motorveje, hvis de har en Tempo 100-godkendelse.

Det har de allerede kunnet igennem Tyskland i 10 år med en tysk godkendelse.
Den tyske godkendelse kan de bare ikke bruge i Danmark, selvom kravene til at blive godkendt er præcis de samme.

- Hvis du vil køre 100 på de danske motorveje, kræver det, at du har en dansk Tempo 100-godkendelse. Det kan som sådan ikke være anderledes, fortæller Dennis Lange, jurist hos FDM til DR P4 Midt & Vest.

Så selvom man allerede har været på værksted og er blevet godkendt til Tempo 100-kørsel i Tyskland, skal man igennem turen én gang til.

De rent tekniske krav for godkendelse i begge lande er ens, men i Danmark skal vognen til syn hvert andet år. Denne ekstra danske foranstaltning gør, at man ikke kan bruge den tyske godkendelse.

- Det er ikke en ønskesituation, men det er sådan det er, siger Dennis Lange til DR P4 Midt & Vest.

Campisterne skal i fremtiden kunne bruge den danske godkendelse i andre europæiske lande. Det fremgår af et notat, der er udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet, men tidshorisonten for det er ukendt.

Et Tempo 100-syn og godkendelse koster i Danmark et sted mellem 500 og 600 kroner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.