Af Mette Skøtt, familiejournal.dk, Aller Media
Skal I have snaps til årets påskefrokost, men er du ikke rigtig kommet i gang med at forberede det endnu, så skal du ikke give op. For selvom de fleste snaps skal trække i mange uger, for at få en god og fyldig smag, så findes der også muligheder for de, der er sent ude.
Forkæl familien med påske-flødebolle æg – se opskriften på familiejournal.dk
Prøv enten en Skovmærke snaps eller en Timiansnaps:
Skovmærke snaps - snaps med friske skud
Denne snaps kræver lidt fodarbejde i form af en tur i skoven, hvor der skal samles skovmærke eller bukkar, som den også kaldes. De er, sammen med anemone, bøgeskovens forårsbebuder. Planterne vokser i tætte grupper ved siden af anemonerne og får små hvide blomster.
Indsamlingen kan slås sammen med en familietur i skoven, så I får en tur ud af det, og når I kommer hjem skal snapsen laves sådan:
- Fyld en flaske med friske skud og dæk med klar snaps eller vodka.
- Lad det trække omkring 24 timer og fortynd essensen til passende smag.
- Snapsen er drikkeklar med det samme.
Kommer familien til kaffe i påsken, så server denne kringle med marcipan og rosiner
Timiansnaps
Timiansnaps er lidt lettere at gå til – her skal du blot bruge frisk timian, de unge skud og lidt blomster, og klar snaps/vodka.
Sådan gør du:
- Fyld et glas 1/3 op med timian og snaps eller vodka. Resten skal bare være klar væske. Lad essensen trække i ca. to døgn, hvorefter den filtreres.
- Fortynd essensen med snaps eller vodka til den ønskede styrke og smag er nået.
Husk at passe på forårssolen, råder lægen på udeoghjemme.dk