Smuk vejr-vært efter skilsmissen: Klar til mit nye liv
34-årige Sara Maria Franch-Mærkedahl er i gang med at finde nye rammer efter sin skilsmisse.
Sara Maria dannede par - rent dansemæssigt - med Silas Holst i 'Vild Med Dans', og der var masser af kemi og gnister på dansegulvet, Men i hendes private parforhold gik det knap så godt.
Sara Maria dannede par - rent dansemæssigt - med Silas Holst i 'Vild Med Dans', og der var masser af kemi og gnister på dansegulvet, Men i hendes private parforhold gik det knap så godt. Sophia Juliane Lydolph / Scanpix arkiv


Der har været store ændringer i Sara Maria Franch-Mærkedahls liv på det seneste, men på trods af skilsmissen er TV2-vejrværten ved godt mod.

Huset i Hellerup, hvor Sara Maria har boet med sin mand Bo Franch-Mærkedahl og deres to børn Kastanje Kirstine på fem år og Vega Marie på to år, er sat til salg, så Sara Maria er ved at finde rammer til sit nye liv.

Læs mere om vejrværtens skilsmisse på Billedbladet.dk.

’Vores skilsmisse er helt udramatisk. Når man går ind i et ægteskab, er intentionen naturligvis, at det er for altid. Men jeg er glad for de 12 gode år, vi har haft sammen – og de to skønne børn, vi har fået,’ understreger smukke Sara Maria og tilføjer:

’Jeg skal finde en hyggelig, lille lejlighed, hvor der er plads til mig og pigerne. De er også helt rolige omkring de forandringer, der kommer. Børn er meget fleksible, og Kastanje har foreslået, at vi skal have en kageskuffe det nye sted.

Se højdepunkterne fra den seneste sæson af Vild med Dans på Billedbladet.dk.

Vil gerne have nye tv-udfordringer

Jobmæssig fortsætter Sara Maria Franch-Mærkedahl som vejrvært.

’Jeg er glad for mit arbejde, og det har givet mig rigtig mange live TV-timer i benene. Men jeg vil dagerne prøve kræfter med andre TV-udfordringer,’ siger hun.

Med sejren i ”Vild med dans” med Silas Holst blev Sara Maria for alvor et kendt ansigt, og det kan jo nemt akkumulere nye TV-tilbud. Sara Maria er på alle fronter fortrøstningsfuld i forhold til sin nye fremtid. Og finder hun ikke en lejlighed, inden huset er solgt, tager hun også det roligt.

’Vi finder nok på noget. Vi skal også på skiferie, så har vi da et sted at være i den uge,’ joker hun med et stort smil. Generelt møder Sara Maria livet med åbne arme.

Kærlighed er der masser af i hendes liv, så hun jagter ikke lykken med en ny kæreste.

’Næ, det tænker jeg ikke over lige nu, men man ved da aldrig, hvad der sker,’ smiler vejrværten, der netop har solgt ud af sit tøj i butikken Rêve på Strandvejen i Hellerup.

Helle Skram de Fries, BILLED-BLADET, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.