Slut med ferie-flytteri: Påsken får måske en fast dato
Påsken ligger altid på forskellige datoer fra år til år, men det kommer der måske snart en ende på.
Pave Frans er meget åben overfor forslaget om at give påsken en fast dato. 
Pave Frans er meget åben overfor forslaget om at give påsken en fast dato.  Foto: Scanpix


Skrevet af: Mathias Fischer

Nu er der udsigt til, at påskeferien fremover vil falde på det samme tidspunkt hvert år.

Pave Frans overvejer nemlig, om påsken skal have en fast dato i stedet for at helligdagen flytter rundt hvert år.

Påskedag bliver i dag fejret på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgnet er altid d. 21 marts, men fuldmånen er hver 29. eller 30. dag. Det vil sige, at påsken kan falde mellem d. 22 marts og d. 25 april. 

Timingen af påsken afgør, hvornår skolebørnenes ferie og offentlige helligdage falder og en fastlagt dato ville forhindre en masse forvirring blandt forældre og folk med hverdagsjob. Hvis påsken får en fast dato, vil det også betyde, at Kristi himmelfartsdag vil komme til at ligge mere stabilt. Kristi himmelfarstdag falder nemlig 40 dage efter påske dag.

Det er ærkebiskoppen af Canterbury i England, Justin Welby, der har fået for meget af påskens flytterri. Ærkebiskoppen fortæller til den engelske avis The Independent, at han har snakket med pave Frans i Rom og den koptiske pave fra den ortodokse kirke om at fastlægge påskens dato. Ændringen skulle gerne ske indenfor de næste 5 – 10 år.

Pave Frans er meget åben overfor forslaget. Det er sådan nu, at ortodokse kristne fejre påsken en uge efter katolikkerne, men paven ønsker at alle kristne fejrer påsken på samme tid.

I sommeren 2015 sagde paven efter et møde i Vatikanet med præster fra hele verden, at ”vi bliver nødt til at nå frem til en aftale” om at ændre datoen. Ifølge Catholic News Agency mener paven, at det er en skandale, at kristne fejre påsken på forskellige tidspunkter. En løsning på dette vil nemlig være at komme frem til en fast dato.

De engelske myndigheder har ret til at ændre på, hvornår påsken falder, men man fortrækker at få tilladelse fra kirken, siger Justin Welby.

Forslaget om at fastlægge en dato for påsken har dog gode chancer for at gå igennem, da både Pave Frans, Ærkebiskop Justin Welby og den koptiske pave, Twardos II, allesammen har samme holdninger til forslaget.

Påsken falder i år d. 27 marts.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.