Så er der godt nyt til alle frossenpinde.
Efter en periode med nattefrost og kolde snuder, vender det milde efterårsvejr tilbage.
Vi kan forvente helt op til 12 grader næste uge, skriver BT søndag.
- Der blæser en varm luft ind over det sydlige Skandinavien vestfra i den kommende uge. Det bliver meget lunere, end vi har været vant til i den seneste tid - med temperaturer op til 12 grader i det sydlige Jylland på tirsdag. Resten af ugen får vi syv til 10 grader.
Sådan lyder meldingen fra DMI's vagtchef Dan Nilsvall til BT.
Desværre varer det ikke det ved. Vi kan nemlig forvente nattefrost igen fra på lørdag.
Og selvom vi mandag kan smide hue og ørevarmere, så kan det være, paraplyen skal frem.
DMI forventer nemlig regnbyger, der begynder i den nordlige og vestlige del af Jylland og fortsætter mod de sydøstlige egne.