Slut krisestemning: Nu skal der flere lønkroner i posen
Positivt nationalregnskab skaber forventninger om lønstigninger efter seks års løntørke. Chefernes løn er allerede løbet i forvejen.
- Der har været løntørke siden 2008. Nu hører medarbejderne om, hvad direktionsgangen har fået og synes også, at andre skal have noget, siger Jesper Schmidt Sørensen, chef for Faglig Afdeling i HK Privat.
- Der har været løntørke siden 2008. Nu hører medarbejderne om, hvad direktionsgangen har fået og synes også, at andre skal have noget, siger Jesper Schmidt Sørensen, chef for Faglig Afdeling i HK Privat. Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv


Siden 2008 har langt de fleste medarbejdere vist forståelse for, at der ikke er penge til lønforhøjelser i en krisetid.

Men i går kom Danmarks Nationalregnskab, der viser, at 2014 sluttede med et overraskende flot væksthop. For første gang siden midten af nullerne har der været positiv vækst i dansk økonomi i seks kvartaler i træk.

LÆS OGSÅ: Dansk økonomi er på vej tilbage

Efter mange års løntørke er tålmodigheden ved at slippe op. Sammen med de positive vækstrater spirer ønsket om lønstigninger.

- Interessen for at forhandle løn er voksende efter en række år, hvor der har været fokus på løntilbageholdenhed på grund af krisen, siger Jesper Schmidt Sørensen, faglig sekretær i HK Privat.

Chefernes løn er løbet i forvejen

Over de seneste fire år har danske chefer fået dobbelt så store lønstigninger som deres ansatte, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Træt af løntørke? Sådan får du klejner ud af chefen

For eksempel fik den almindelige medarbejder 1,2 procent mere i løn i 2013, mens deres chefer kunne skrive 2,5 procent mere på lønchecken.

- Der har været løntørke siden 2008. Nu hører medarbejderne om, hvad direktionsgangen har fået og synes også, at andre skal have noget, siger Jesper Schmidt Sørensen fra HK Privat.

Lønhåb for stjerner og brokhoveder

Business Danmark er en fagforening, der primært henvender sig til sælgerne, som stort set alle selv forhandler deres løn, fordi der ikke er overenskomst på området.

Projektchef Kasper Rubæk bekræfter, at forventningerne til mere i løn stiger.

Men han advarer om, at man ikke skal forvente, at arbejdsgiverne slynger om sig med lønstigninger som før krisen. Mange virksomheder vil hellere belønne med fryns eller fritid, og der skal kæmpes for lønstigninger.

- Man skal acceptere, at der ikke kommer noget, hvis man ikke kæmper for det. Efter krisen står der ikke blomster på dit bord med et brev om 3.000 kroner i lønforhøjelse på grund af en god indsats. Du skal forhandle aktivt for pengene, siger han.

Ifølge Kasper Rubæk udløser en god præstation dog ikke i sig selv mere i løn. Det handler i lige så høj grad om at gøre sit krav gældende.

- Lønstigningerne går i langt de fleste tilfælde til de medarbejdere, der brokker sig mest over, at de ikke får lønforhøjelse, siger han.

Cheflønninger giver medarbejdere blod på tanden

Arbejdsgiverne er heller ikke afvisende overfor, at det kan betale sig at tage en lønsamtale med chefen. I hvert fald nogle steder.

- Vores indtryk er, at der tegner sig et meget differentieret billede. Nogle virksomheder vurderer, at der er plads til at give nogle medarbejdere lønforhøjelser, mens andre virksomheder står i den stik modsatte situation, hvor det er nødvendigt at foretage tilpasninger af lønniveauet, siger underdirektør Morten Schønning Madsen fra Dansk Erhverv.

Kasper Rubæk fra Business Danmark opfordrer til at tjekke, hvordan virksomheden rent faktisk klarer sig økonomisk.

- Mange lader sig dupere af, at virksomheden siger, at de ikke har råd. Men hvordan performer virksomheden faktisk? Hvis der er penge til aktionærer og ejere, så er det en stor spand løgn, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.