Slovakiet, Kroatien og Ungarn er videre ved EM
De tre mandskaber har alle fire point på kontoen og kan ikke overhales i treer-regnskabet.
Der er garanti for klassiske joggingbukser også i EM's ene ottendedelsfinale, efter Ungarn og Gabor Kiraly er sikret videre adgang dertil.
Der er garanti for klassiske joggingbukser også i EM's ene ottendedelsfinale, efter Ungarn og Gabor Kiraly er sikret videre adgang dertil. Foto: Tibor Illyes/AP


Tirsdagens første resultater ved EM i fodbold betyder, at Kroatien, Ungarn og Slovakiet alle er sikret videre adgang til ottendedelsfinalerne, skriver AFP.

Kroatien og Ungarn mangler stadig at spille en gruppekamp hver, og de kan som sådan stadig gå videre som gruppevindere eller gruppetoere, men da de allerede har fire point på kontoen, er begge mandskaber sikre på som minimum at slutte blandt de fire bedste treere på tværs af de seks grupper.

Slovakiet har spillet sidste gruppekamp og sluttede på tredjepladsen i gruppe B, men har også fire point på kontoen.

Nordirland og Albanien har spillet sine tre gruppekampe og er begge endt som nummer tre med tre point.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.