Indespærring, overvågning og svigt. Det var i en årrække hverdag for en gruppe handicappede beboere på bostedet Møllen.
Først efter et tip om vold mod en beboer begyndte skandalen at rulle. Tippet var indgivet til Københavns Kommunes whistleblowerordning, hvor kommunens ansatte anonymt kan dele deres mistanke eller viden om ulovligheder på deres arbejdsplads.
Det er to år siden, at Københavns Kommunes ansatte fik denne ventil, men i dag er de fortsat blandt de få. Ud af landets seks største kommuner, målt på indbyggertal, er det nemlig kun København, der har indført en whistleblowerordning. Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Vejle hænger i bremserne.
Det vækker undren hos Lars Bo Langsted, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet.
- Man risikerer, at ulovligheder får lov til at fortsætte alt for længe, fordi de medarbejdere, som har en fornemmelse af, at der måske er noget galt, ikke ved, hvor de skal gå hen. Slet ikke hvis det er deres chef, der er involveret, siger han til Newspaq.
Han har svært ved at se, hvorfor flere kommuner endnu ikke har indført ordningerne og peger på, at succesen i Københavns Kommune bør få andre til at følge efter.
Her har ordningen i dens levetid fået cirka 75 henvendelser, og omkring en tredjedel af de afsluttede sager har vist sig at gemme på alvorlige og grove forhold. Det fortæller kommunens borgerrådgiver, Johan Busse.
- Vores overordnede erfaringer er rigtig gode. Vi har gjort meget ud af, at det ikke er et overvågningssystem, men en måde hvorpå medarbejdere, som sidder inde med viden om utilfredsstillende forhold, kan give oplysningerne videre, siger han.
Ordningen har blandt andet ført til afsløringer om økonomisk underslæb og nepotisme. Alligevel tøver de andre kommuner med at indføre lignende ordninger.
I Aarhus Kommune venter byrådet med at tage stilling til en eventuelt ordning, indtil Justitsministeriets udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger kommer med deres afrapportering.
Aalborg Kommune har vendt mulighederne for en ordning, men har fravalgt den af flere årsager.
- Det er dels et spørgsmål om økonomi. Og så er det en politisk afvejning af, at man har ment, at der, i hvert fald for tiden, ikke er behov for en whistleblowerordning, siger Jørgen Litske, vicekommunaldirektør i Aalborg Kommune.
I Vejle Kommune har forslaget om en whistleblowerordning ikke været på tavlen, fortæller Kirsten Buch Poulsen, der er personalechef i kommunen. Hun tror, at et fokus på åben dialog erstatter behovet for en ordning, men erkender, at der kan forekomme tilfælde, hvor medarbejdere, der har sidder inde med viden om ulovlige forhold, holder deres viden for dem selv, fordi de ikke kan stå frem anonymt.
Odense Kommune og Esbjerg Kommune oplyser, at de har diskuteret mulighederne for en ordning, men at de i øjeblikket har henlagt projektet.
Newspaq