Socialdemokraternes kandidat i Gentofte hedder Jesper Hostrup Hansen. Men det er ikke hans ansigt, der hænger på partiets plakater i byens lygtepæle. Han er kun tilmeldt ét debatarrangement. Og han har ingen intentioner om at blive valgt 18. juni.
Jesper Hostrup Hansen er det, man kan kalde en skyggekandidat. Han er kun Socialdemokraternes kandidat i Gentofte på papiret. I virkeligheden fører han valgkamp for kandidaten fra Gladsaxe, Jeppe Bruus.
- Hvis vi skal sikre Gentoftes socialdemokrater noget indflydelse, så var det her en mulighed, fortæller Jesper Hostrup Hansen, der også er næstformand for den lokale partiforening.
En skyggekandidat bliver stillet op, fordi nogle partiers regler forbyder kandidater at have to kredse. Men når nogle kredse ikke kan finde kvalificerede kandidater, slår de sig alligevel sammen om en kandidat.
Så skal de bruge en stråmand som kredsens kandidat. I Gentofte er det Jesper Hostrup Hansen.
Hos Venstre er reglerne om, at en kandidat kun må have en kreds, et forsøg på at skabe det bedst mulige kandidatfelt, siger partisekretær Claus Richter.
- Hos Venstre hylder vi den fri konkurrence. Vi har lavet nogle vedtægter, der sikrer, at der bliver stillet kandidater op i alle kredse.
Ifølge valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen handler fidusen om interne kampe om de yderste mandater. Når antallet af mandater er fordelt mellem partierne, begynder slagsmålet med at fordele dem mellem kandidaterne.
Her fordeles pladserne i Folketinget efter antallet af personlige stemmer. Der kan en ekstra kreds være afgørende, fortæller Kasper Møller Hansen.
- Det kan hjælpe dem med at komme ind, for personlige stemmer kan blive meget vigtige for eksempelvis, hvilken socialdemokrat der kommer ind, siger han.
/ritzau/