Skyderi ved møde i København: Tre betjente ramt
Et møde i København er afbrudt af et skyderi, skriver jp.dk. Den svenske kunstner Lars Vilks, der tidligere har tegnet profeten Muhammed, deltog ved mødet, men er uskadt. Politiet har ingen kommentarer.
Der har tilsyneladende været skyderi ved Krudttønden på Østerbro i København.
Der har tilsyneladende været skyderi ved Krudttønden på Østerbro i København. Foto: Ritzau/free


Et debatmøde om ytringsfrihed i København er afbrudt af et skyderi. Den svenske kunstner Lars Vilks deltog ved mødet, men er uskadt. Politiet har foreløbig ingen kommentarer.

Satireforskeren Dennis Meyhoff Brink var til stede, da der blev skudt ved Krudttønden på Østerbro.Han siger til jp.dk:

- Der var masser af PET-folk, og vi blev alle sammen tjekket inden vi gik ind. Jeg tror, der blev skudt i cirka to minutter. Måske 30 skud i alt. Der kommer folk ind, det viser sig heldigvis at være PET-folk. Den ene er blevet skudt i benet. De tilkalder forstærkninger. De kommer løbende gennem lokalet med hævede pistoler, og de får så Lars Vilks ud af en bagdør, siger han til jp.dk.

Tre politibetjente er blevet såret af skud, bekræfter Københavns Politi over for Berlingske. To gerningsmænd er på fri fod.

 

Opdateres...

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.